LONG POND, MONYMUSK OG INNSWOOD

I forrige nummer kom vi dybt ned i hemmelighederne om Jamaica ”Funk” på Hampden destilleriet. Denne gang fortsætter vi tråden, men med lidt mindre kendte destillerier. De lever et mere ukendt liv, idet det meste af deres rom sælges i store mængder (bulk) til rommærker, der blander rom og videresælger det til glade romdrikkere.

Jamaicas romhistorie handler om storhed og fald samt en begyndende genrejsning. På et tidspunkt var der 148 destillerier rundt omkring på øen, men konkurrencen, opkøb og tidernes ugunst betød, at i 1948 var man nede på 25, og i dag er der kun 6½ destilleri tilbage:

• Worthy Park Estate
• Hampden Estate
• Appleton Estate
• New Yarmouth
• Clarendon (Monymusk)
• Long Pond
• Innswood (=½ da det ikke længere er et destilleri, men kun lager/modning)

HVEM EJER HVAD I JAMAICAS ROMVERDEN?

Alt er lidt anderledes i Jamaica, også ejerforholdet i romverdenen. Det skyldes mest problemer i 1960’erne, hvor rommen klarede sig dårligt. Det var et mix mellem dyre produktionsmetoder og dårlige marketingsstrategier, der fik det hele til at gå i opløsning. Da rom og sukker var en nøgleindustri i landet, som beskæftigede rigtigt mange mennesker, følte staten sig forpligtiget til at gribe ind og prøve at hjælpe både sukker- og romproducenterne. Det var bestemt ikke uden problemer, og man gik fra statsovertagelse tilbage til privatisering med en lille statsandel, efter en svært gennemskuelig plan; eller tilfældigheder…

Alle romproducenter i Jamaica er med i en pulje, The Sugar Industry Authority (SIA), hvor der træffes beslutning om produktion af både sukker, melasse og rom. I 1960’erne var der overproduktion af rom, hvilket betød, at SIA betalte flere romdestillerier for at stoppe produktionen.

Der er p.t. seks sukkerfabrikker på Jamaica, snart fem og om få år formentlig kun fire. Men alle sukkerfabrikker sælger alt deres melasse til en ”statskontrolleret melasse pulje” , som sælger det videre til