Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Flere håndboldtips: - 626 træningsøvelser til håndbold
Flere håndboldtips: - 626 træningsøvelser til håndbold
Flere håndboldtips: - 626 træningsøvelser til håndbold
Ebook1,297 pages5 hours

Flere håndboldtips: - 626 træningsøvelser til håndbold

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Denne bog er en opdateret, anden udgave af "Flere håndboldtips - 626 træningsøvelser til håndbold", der udkom på Skriveforlaget i 2010. "+2" på titelbladet og på forsiden skyldes, at der i et af afsnittene er tilføjet to øvelser, der giver god mening, hvor de er sat ind. Men jeg hverken kunne eller ville omdøbe bogen til "628 ..."!

Som i de øvrige bøger i håndboldtips-serien, henvender bogen sig til alle med praktisk interesse i håndboldtræning. Uanset om man er træner eller underviser, uanset niveau. Den indeholder kun meget få taktiske og strategiske overvejelser, men til gengæld 628 træningsøvelser, der kan anvendes til praktisk træning. Øvelserne kan anvendes som de er, men endnu bedre måske, sættes sammen og udvikles i forhold til målgruppen. Det handler ikke så meget om færdige løsninger, mere om at inspirere og sætte tanker i gang.

De fleste facetter af håndboldtræningen er medtaget:
- Opvarmning
- Spil og lege
- Fysisk træning
- Teknisk træning
- Angrebsåbninger
- Kontra
- Forsvarstræning
- Målvogtertræning

Peter Schmidt, oktober 2017
LanguageDansk
Release dateNov 14, 2017
ISBN9788771881868
Flere håndboldtips: - 626 træningsøvelser til håndbold
Author

Peter Schmidt

Peter Schmidt, the author of Color and Money and the co-author (with Anthony Carnevale and Jeff Strohl) of The Merit Myth: How Our Colleges Favor the Rich and Divide America (The New Press), is an award-winning writer and editor who has worked for Education Week and the Chronicle of Higher Education. He lives in Washington, DC.

Read more from Peter Schmidt

Related to Flere håndboldtips

Titles in the series (6)

View More

Related ebooks

Reviews for Flere håndboldtips

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Flere håndboldtips - Peter Schmidt

    målfelt

    1. Opvarmning

    Proper preparation prevents poor performance.

    Charlie Batch (1974 -), American Football Quarterback,

    Pittsburgh Steelers 2002-2008

    1.1. Opvarmningsøvelser

    Aflevér og løb – 1

    Øvelse 1.1.1.

    Organisering:

    4 spillere, 4 kegler og 1 bold.

    Keglerne opstilles som på illustrationen med 8-10 meters afstand, spillerne tager opstilling ved hver sin kegle.

    Øvelsens forløb:

    Spillerne løber sammen i par, forstået på den måde, at spillerne overfor hinanden skifter plads. Undervejs afleveres bolden mellem alle fire spillere – frem og tilbage uden ophold. Når bolden skal vende, tager sidste spiller den med over til keglen, før der afleveres den modsatte vej.

    1. minut løber spillerne almindeligt frem og tilbage, mens der afleveres imellem dem.

    2. minut løber og afleverer spillerne som ovennævnt, men hver gang de runder keglen skal de ned og tage 2 armstræk, inden de løber videre.

    3. minut skal de ned og tage en maverulning, inden de løber videre.

    4. minut skal de – hver gang de runder keglen – hoppe så højt som muligt med samlede ben 3 gange, hver gang de runder keglen.

    5. minut løber spillerne igen almindeligt frem og tilbage, mens der afleveres imellem dem – denne gang med hopskudsaflevering.

    I alt 5 minutters arbejde.

    Øvelsen kan efter behov gentages 1 gang.

    Aflevér og løb – 2

    Øvelse 1.1.2.

    Organisering:

    6 spillere, 4 kegler og 1 bold.

    Keglerne opstilles som på illustrationen med 8-10 meters afstand, der skal stå en spiller ved hver kegle og 2 spillere (på illustrationen Spiller 1 og Spiller 4) tager opstilling overfor hinanden på tværs af de andre 4 spilleres løbebane.

    Øvelsens forløb:

    Der afleveres i nedenstående rækkefølge (mens der løbes). Efter aflevering løber Spiller 1 – Spiller 4, Spiller 2 – Spiller 3 og Spiller 5 – Spiller 6 til hinandens respektive pladser.

    Der afleveres som følger:

    Spiller 1 til Spiller 2

    Spiller 2 til Spiller 3

    Spiller 3 til Spiller 4

    Spiller 4 til Spiller 5

    Spiller 5 til Spiller 6

    Spiller 6 til Spiller 4

    Spiller 4 til Spiller 3

    Spiller 3 til Spiller 2

    Spiller 2 til Spiller 1

    Spiller 1 til Spiller 6

    Spiller 6 til Spiller 1

    og så videre

    Øvelsen gennemføres 4-6 minutter.

    Aflevér og løb – 3

    Øvelse 1.1.3.

    Organisering:

    3 spillere, 4 kegler og 1 bold.

    Keglerne stilles, så de danner et bredt kryds (se illustrationen på næste side). Afstand mellem de kegler som Spiller 1 skal løbe rundt om cirka 10 meter, afstanden mellem de kegler Spiller 2 og 3 skal løbe imellem 6-7 meter. Bolden starter hos Spiller 1. Hun skal kontinuerligt løbe rundt om keglerne – det vil sige ikke stoppe op undervejs, bare løbe.

    Spiller 2 og Spiller 3 løber hele tiden tværs over Spiller 1’s løbebane. Men de stopper op og afventer undervejs.

    Øvelsens forløb:

    Øvelsen starter med, at Spiller 1 afleverer til Spiller 2, der modtager bolden i løb over mod modsatte kegle. Spiller 2 afleverer videre til Spiller 3, der starter sit løb, når Spiller 2 har modtaget bolden fra Spiller 1. Spiller 2 fortsætter over og venter på, at Spiller 1 modtager bolden igen og runder keglen. Spiller 3 afleverer til Spiller 1 og løber tilsvarende over og venter på, at Spiller 2 får bolden igen.

    Bolden kører altså

    fra Spiller 1 til Spiller 2

    fra Spiller 2 til Spiller 3

    fra Spiller 3 til Spiller 1

    og så videre

    Når Spiller 2 og 3 venter, tages skiftevis 1 armstræk, 1 maverulning, 1 sprællemand eller tilsvarende aktivitet.

    Øvelsen gennemføres 3 x 2 minutter. Hver spiller skal løbe 2 minutter som Spiller 1, der løber hele tiden og altså ikke udfører nogen pauseaktivitet.

    Aflevér og løb – 4

    Øvelse 1.1.4.

    Organisering:

    6-8 spillere, 4 kegler og 1 bold.

    En keglebane opstilles som på illustrationen. Banens størrelse skal være cirka 10x5 meter. 4 spillere tager 2 og 2 opstilling et par meter fra hver langside. De resterende starter ved den første kegle (se illustrationen).

    Øvelsens forløb:

    Spiller 1 afleverer til Spiller 2, der stempler frem og returnerer afleveringen til Spiller 1, der umiddelbart efter modtagelse afleverer til Spiller 3, der ligeledes stempler fremad. Spiller 1 modtager bolden retur, fortsætter sit løb rundt om keglerne, og afleverer til Spiller 4, der også stempler fremad og returnerer bolden til Spiller 1, der på samme måde afleverer til og modtager bolden retur fra Spiller 5. Herefter afleveres til Spiller 6, der starter forfra. Spiller 1 løber bag i rækken.

    De spillere, der venter i rækken, arbejder således

    ned på maven, 5 armstræk

    op at stå

    ned på ryggen, 5 maverulninger (arme bøjet, hænder på bag nakke, ben let bøjet)

    op at stå

    ned på maven, 5 armstræk

    …og så videre

    Samme arbejde udfører de spillere, der står langs banen, så snart de har modtaget og afleveret bolden videre. De skal selvfølgelig være klar til at modtage, hvorfor de stopper, når spilleren lige før modtager bolden – eksempelvis når Spiller 2 modtager bolden, rejser Spiller 3 sig op og er klar, uanset hvor i øvelsesforløbet, hun er.

    Øvelsen gennemføres 12 minutter. Undervejs skal træneren sørge for at bytte rundt på spillerne, så alle løber/står stort set lige meget. Det er selvfølgelig lettest ved 8 spillere, da de så kan bytte lige over med eksempelvis 2 eller 3 minutters interval.

    Aflevér og løb – 5

    Øvelse 1.1.5.

    Organisering:

    6 spillere, 5 kegler og 1 bold.

    Keglerne opstilles som vist på illustrationen – afstand mellem keglerne (løberetning) cirka 8 meter. Spillerne tager opstilling med 2 ved første kegle og 1 ved hver af de andre kegler. Bolden starter hos Spiller 1.

    Øvelsens forløb:

    Spiller 1 afleverer til Spiller 2, løber efter bolden til Spiller 2’s plads. Spiller 2 afleverer til Spiller 3, løber efter bolden til Spiller 3’s plads og så videre hele vejen rundt. Når Spiller 5 modtager bolden, afleveres til Spiller 6, og Spiller 5 løber over på Spiller 6’s plads. Spiller 6 starter øvelsen forfra.

    Øvelsen gennemføres cirka 6 minutter.

    Aflevér og løb – 6 (Sommerfuglen)

    Øvelse 1.1.6.

    Organisering:

    6-8 spillere og 1-3 bolde. Spillerne tager opstilling som vist på illustrationen – Spillerne i startrækken skal have en bold hver (i eksemplet Spiller 1-7-8).

    Øvelsens forløb:

    Spiller 1 afleverer til Spiller 2, løber efter bolden bag om hende, modtager bolden retur og afleverer hurtigt til Spiller 3. Herefter løber hun ligeledes bag hende, modtager bolden retur – afleverer den videre til Spiller 4 og så videre, indtil hun når bag i rækken igen.

    Spiller 7 starter, når Spiller 1 modtager bolden retur fra Spiller 4.

    Øvelsen gennemføres så hver spiller løber 2 x 2 minutter. Sørg for at bytte rundt på løbere og stationer kontinuerligt.

    Aflevér, skift plads! – 1

    Øvelse 1.1.7.

    Organisering:

    4 spillere sammen om 1 bold.

    Opstilling som på illustrationen; afstand mellem rækken med 3 spillere og den 4. spiller skal være 6-8 meter. Bolden starter hos første spiller i 3’er-rækken.

    Øvelsens forløb:

    Spilleren med bolden afleverer til spilleren overfor og løber bag i egen række. Spilleren overfor returnerer bolden til næste spiller i rækken og så videre.

    Øvelsen gennemføres 4 x 2 minutter. Hvert 2. minut skiftes den spiller, der står alene.

    Aflevér, skift plads! – 2

    Øvelse 1.1.8.

    Organisering:

    4 spillere sammen om 1 bold.

    Opstilling som på illustrationen; afstand mellem rækken med 3 spillere og den 4. spiller skal være 6-8 meter. Bolden starter hos første spiller i 3’er-rækken.

    Øvelsens forløb:

    Spilleren med bold afleverer til spilleren overfor, løber efter afleveringen rundt om hende og modtager bolden retur. Herefter afleveres til den spiller, der nu står forrest i 3’er-rækken, hvorefter der løbes bag i rækken og så videre.

    Øvelsen gennemføres 4 x 2 minutter. Hvert 2. minut skiftes den spiller, der står alene.

    Driblestafet

    Øvelse 1.1.9.

    Organisering:

    Spillerne er sammen i hold af 4-6 spillere – i princippet ubegrænset antal hold, men for overskuelighedens skyld er illustreret 2 hold.

    En række kegler (5-6 stykker) placeres med passende mellemrum - den første ved kanten af målfeltet, den sidste cirka 1 meter fra midterlinjen. Spillerne på hvert hold er placeret bag keglen ved målfeltet.

    Øvelsens forløb:

    Første spiller i rækken dribler slalom op gennem keglerne. Når hun kommer tilbage, løber hun bag i holdets række, hvor hun sender bolden op gennem rækken som signal til (den nu) første spiller om, at hun må starte.

    Der løbes 4-6 runder pr. nummer.

    Løb kan varieres, således at der dribles forlæns den ene vej og baglæns den anden.

    Klappeøvelsen

    Øvelse 1.1.10.

    Organisering:

    Spillerne er sammen i par. Den ene står med ryggen til den anden med hofteafstand eller skridtafstand mellem benene, og let bøjet knæ (med god balance i kroppen).

    Øvelsens forløb:

    Den spiller, der står bagerst, skal klappe den, der står foran, med sine håndflader med et fast, men ikke meget hårdt klap.

    Man starter fra skuldre og bevæger sig nedad og arbejder ryggen godt igennem, derefter ben og fødder. Fra fødderne til forsiden, ben, mave, bryst, arme. Slut af ved at lægge et par efterhånden meget varme hænder på skulderne, der hvor man er startet.

    Den, der er blevet banket godt igennem, skal lige mærke om der er sket noget. Er man mere vågen? Hvordan mærkes musklerne og kroppen? Nytter det noget? (Snak sammen om det).

    Derefter skiftes, og det den andens tur.

    Øvelsen tager cirka 5 min. pr. omgang.

    Der er selvfølgelige områder, hvor man ikke skal klappe - Og der er jo forskel på at klappe på ryggen og maven. Det hensyn skal selvfølgelig tages.

    Øvelsen kan også laves i en lang række, hvor man kun tager bagsiden: skulder, ryg, ben, arme. Derefter vendes rundt. Øvelsen er god til at vække kroppen, og sin medspiller inden kamp/træning. Den kan være en smule grænseoverskridende, men samtidigt kan den være sjov. Det at kunne stole på hinanden er også en del af øvelsen. Så derfor skal der skiftes makker fra gang til gang.

    Med forsvars- og kontraelement

    Øvelse 1.1.11.

    Organisering:

    4-14 spillere og 8 kegler.

    Otte kegler opstilles som på illustrationen: To kegler i hver ende, ved 3M-linjen cirka 1 meter fra sidelinjen. To kegler omkring midten med cirka 10 meters mellemrum. Spillerne fordeler sig i to hjørner diagonalt overfor hinanden. I eksemplet på venstre forsvarsfløj.

    Øvelsens forløb:

    Spillerne arbejder mellem kegle 1 og kegle 2, respektive kegle 5 og kegle 6 således:

    Mellem kegle 2 og kegle 3, respektive kegle 6 og kegle 7, skal spillerne spurte 60 % af maksimum

    Mellem kegle 3 og kegle 4, respektive kegle 7 og kegle 8, skal spillerne lunte fremad

    Mellem kegle 4 og kegle 5 og mellem kegle 8 og kegle 1 skal der spurtes maksimalt

    3 omgange med slide, armene arbejder oppe

    2 omgange hvor der sidesteppes og 3M-linje, respektive målfeltslinjen berøres

    3 omgange, hvor der arbejdes frem og tilbage med forsvarsbevægelser (front mod banen; arbejde fremad/baglæns husk armene)

    Herefter bag i rækken. Næste spiller i rækken starter, når foregående spiller er nået til kegle 2, respektive kegle 6.

    Øvelsen gennemføres, til hver spiller har løbet 4-5 hele omgange.

    Opvarmning med bold – 1

    Øvelse 1.1.12.

    Organisering:

    Spillerne skal bruge 1 bold hver. Der løbes fra sidelinje til sidelinje på en håndboldbane.

    Øvelsens forløb:

    Hver sekvens gennemføres med løb frem-tilbage.

    Spillerne løber almindeligt, mens de holder bolden i strakte arme foran kroppen.

    Spillerne løber med høje knæløft, mens de holder bolden i strakte arme foran kroppen.

    Spillerne løber med overdrevne hælspark (svagt fremadliggende i overkroppen), mens de holder bolden i strakte arme foran kroppen.

    Spillerne løber baglæns, mens de holder bolden i strakte arme foran kroppen.

    Spillerne løber almindeligt, mens de holder bolden i strakte arme over hovedet.

    Spillerne løber med høje knæløft, mens de holder bolden i strakte arme over hovedet.

    Spillerne løber med overdrevne hælspark (svagt fremadliggende i overkroppen), mens de holder bolden i strakte arme over hovedet.

    Spillerne løber baglæns, mens de holder bolden i strakte arme over hovedet.

    Spillerne løber almindeligt, mens de holder bolden i strakte arme bag ryggen.

    Spillerne løber med høje knæløft, mens de holder bolden i strakte arme bag ryggen.

    Spillerne løber med hælspark, mens de holder bolden i strakte arme bag ryggen.

    Spillerne løber baglæns, mens de holder bolden i strakte arme bag ryggen.

    Opvarmning med bold – 2

    Øvelse 1.1.13.

    Organisering:

    Spillerne skal bruge 1 bold hver. Der løbes fra sidelinje til sidelinje på en håndboldbane.

    Øvelsens forløb:

    Hver sekvens gennemføres med løb frem-tilbage.

    Spillerne løber almindeligt, mens de holder bolden i venstre hånd strakt foran kroppen.

    Spillerne løber almindeligt, mens de holder bolden i højre hånd strakt foran kroppen.

    Spillerne løber med høje knæløft, mens de dribler med venstre hånd.

    Spillerne løber med overdrevne hælspark (svagt fremadliggende i overkroppen), mens de dribler med venstre hånd.

    Spillerne løber med høje knæløft, mens de dribler med højre hånd.

    Spillerne løber med overdrevne hælspark (svagt fremadliggende i overkroppen), mens de dribler med højre hånd.

    Spillerne løber baglæns, mens de dribler med venstre hånd.

    Spillerne løber baglæns, mens de dribler med højre hånd.

    Spillerne løber fremad, mens der dribles fra hånd til hånd foran kroppen.

    Spillerne løber baglæns, mens der dribles fra hånd til hånd foran kroppen.

    Opvarmning med bold – 3

    Øvelse 1.1.14.

    Organisering:

    Spillerne skal bruge 1 bold hver. Der løbes fra sidelinje til sidelinje på en håndboldbane.

    Øvelsens forløb:

    Hver sekvens gennemføres med løb frem-tilbage.

    Spillerne løber almindeligt, mens de kaster bolden et par meter op i luften og griber den igen – der kastes med tohåndskast.

    Spillerne løber baglæns, mens de kaster bolden et par meter op i luften og griber den igen – der kastes med tohåndskast.

    Spillerne løber med høje knæløft, mens de kaster bolden op i luften og griber den igen – der kastes med tohåndskast.

    Spillerne løber med hælspark, mens de kaster bolden op i luften og griber den igen – der kastes med tohåndskast.

    Spillerne løber almindeligt, mens de kaster bolden et par meter op i luften og griber den igen, så tæt på halgulvet som muligt. Der kastes og gribes med begge hænder.

    Spillerne løber almindeligt, mens de kaster bolden et par meter op i luften; de skal hoppe op og gribe bolden med strakte arme så højt oppe som muligt.

    Spillerne kaster bolden svagt op og fremad, spurter frem og griber den igen – kaster igen og så videre.

    Spillerne løber almindeligt, mens de kaster bolden fra den ene til den anden hånd, mens de løber. Armene skal være strakt foran kroppen.

    Spillerne løber baglæns, mens de kaster bolden fra den ene til den anden hånd, mens de løber. Armene skal være strakt foran kroppen.

    Spillerne løber forlæns, mens de balancerer bolden på venstre hånds håndflade – og på håndryggen retur.

    Spillerne løber forlæns, mens de balancerer bolden på højre hånds håndflade – og på håndryggen retur.

    Spillerne løber forlæns, mens de kaster bolden fra hånd til hånd – over hovedet. Det vil sige armene holdes strakt ud til siden fra kroppen.

    Opvarmning med bold – 4

    Øvelse 1.1.15.

    Organisering:

    Spillerne er sammen i par. Hvert par skal bruge en bold. Spillerne stiller sig overfor hinanden ned gennem hallen med 5-6 meters afstand.

    Øvelsens forløb:

    Spillerne afleverer i par frem og tilbage til hinanden.

    Når bolden er afleveret, skal den afleverende spiller

    Ned på maven og op igen

    Ned på maven og tage et armstræk

    Ned på ryggen og op igen

    Ned på ryggen og tage en mavebøjning (med armene krydset ind over brystet og let bøjede ben)

    Hoppe så højt som muligt med samlede ben. Spilleren trækker benene op under sig og bruger armene til at trække sig op med i hoppet

    Hoppe fra ben til ben (start let bredstående)

    Spilleren med bolden venter selvfølgelig med returafleveringen, til den anden spiller er klar igen og parat til at modtage bolden retur.

    Programmet gennemføres 3 omgange med almindelige afleveringer og 2 med hopskudsafleveringer.

    Plinteløb

    Øvelse 1.1.16.

    Organisering:

    Der opstilles en bane som på illustrationen. Der skal bruges 8 kegler og 4 lave plinte, stepbænke eller lignende. Spillerne starter ved en af hjørnekeglerne.

    Øvelsens forløb:

    Første spiller i rækken løber

    til første plint, som hun hopper over fremad med et ben og afsæt tilbage (i eksemplet afsæt på venstre ben over bænken, retur på højre) – herefter runder hun keglerne og løber

    til anden plint, som hun hopper sidelæns over med samlede ben fra side til side, løber frem og runder de to næste kegler, og videre

    til tredje plint, som hun hopper op på med afsæt på venstre fod, står med samlede ben på plinten, springer ned på den anden side og retur med afsæt på højre ben og så videre – herefter rundes de 2 næste kegler, og hun løber frem

    til fjerde plint, som hun hopper over med samlede ben med front mod plinten, retur med hop med samlede ben baglæns; det vil sige hun vender ikke, når hun er landet, men hopper straks baglæns retur

    Herefter runder hun den sidste kegle og løber bag i rækken igen.

    Næste spiller i rækken starter, når spilleren foran er nået til den anden plint. Banen gennemløbes 4 gange.

    omgang løbes almindeligt mellem plintene

    omgang svinges armene asynkront med overdrevent store sving

    omgang løbes baglæns

    omgang løbes med hælspark til første plint, med høje knæløft til anden plint, derefter igen hælspark til tredje plint og hælspark mellem tredje og fjerde plint. Efter fjerde plint løbes normalt bag i rækken

    Rundkredsen

    Øvelse 1.1.17.

    Organisering:

    7 spillere tager opstilling som på illustrationen. 6 spillere i en rundkreds med cirka ½ meters mellemrum mellem de enkelte spillere. En spiller har 1 bold; den 7. spiller starter lige bag hende med bolden.

    Øvelsens forløb:

    Spilleren med bold stempler fremad (3 skridt) og afleverer til spilleren til højre for sig. Spilleren modtager bolden i fremdrift og afleverer videre til spilleren på sin højre side – og så videre, hele kredsen rundt. Efter aflevering løber afleverende spiller efter afleveringen og overtager modtagende spillers plads. Den 7. spiller træder ind i kredsen på den startende spillers plads, så kredsen er ubrudt, når den startende spiller løber mod højre.

    Der kan arbejdes både med almindelige afleveringer, sidehåndsafleveringer og hopskudsafleveringer.

    Øvelsen gennemføres – alt efter niveau og intensitet – 5-8 minutter.

    Rundtop – 1

    Øvelse 1.1.18.

    Organisering:

    Der opstilles en keglebane som vist på illustrationen. der skal benyttes 10-12 kegler, så der kan laves 2 rækker af 5 eller 6 kegler. Spillerne tage opstilling for enden af den ene række kegler.

    Øvelsens forløb:

    Spillerne løber banen igennem – ved hver kegle skal de løbe rundt om keglen. Når banen er gennemløbet, løber spilleren bag i rækken igen. Næste spiller starter, når spilleren foran er nået til enden af første række og løber over med anden række.

    i første gennemløb løbes almindeligt

    i andet gennemløb løbes baglæns

    i tredje gennemløb løbes sidelæns, i første række med front ind mod banen – i anden række med front ud ad banen. Mellem rækkerne løbes almindeligt.

    i fjerde gennemløb løbes på alle fire; det vil sige fødder og hænder, med bagdelen godt op i vejret

    Banen gennemløbes 2-3 gange. Der kan eventuelt løbes et par omgange, hvor der dribles.

    Rundtop – 2

    Øvelse 1.1.19.

    Organisering:

    Der opstilles en keglebane som vist på illustrationen. Der skal benyttes 10-12 kegler, så der kan laves 2 rækker med hver 5 eller 6 kegler. Spillerne tage opstilling for enden af den ene række kegler.

    Øvelsens forløb:

    Spillerne gennemfører banen - som vist på illustrationen – således:

    1. omgang løbes almindeligt

    2. omgang løbes baglæns

    3. omgang løbes fremad til første kegle, sideløb med front fremad hen over banen til modsatte kegle og retur igen, fremad til anden kegle, sideløb hen over banen og så videre

    4. omgang løbes almindeligt med armsving – højre/venstre asynkront

    5. omgang hoppes fremad på samlede ben til første kegle, sidelæns hen over banen til modsatte kegle og retur, fremad til anden kegle, sidelæns hen over banen og så videre

    6. omgang hinkes på skiftevis venstre og højre fod. Der skiftes fod ved hver kegle

    7. omgang løbes med skiftevis hælspark og høje knæløftninger. Der skiftes mellem hælspark og høje knæløft ved hver kegle

    8. omgang løbes gadedrengeløb; husk armene med op til vandret

    9. omgang løbes almindeligt

    Næste spiller starter, når den foregående når til tredje kegle i den første række.

    Ovennævnte gentages 2 gange; 18 omgange i alt pr. spiller.

    Stafet

    Øvelse 1.1.20.

    Organisering:

    4 kegler stilles op 2-3 meter inden på banen i hvert hjørne af en halv bane – se illustrationen. 2 hold med 4-6 spillere starter i hvert sit hjørne, diagonalt overfor hinanden.

    Øvelsens forløb:

    På trænerens signal starter første spiller på hvert hold. Løberen skal hele vejen rundt og tilbage bagerst i egen række. Her prikker hun den foranstående på skulderen, der sender prikket videre op gennem rækken. Når den forreste spiller prikkes, må hun starte sit løb rundt.

    Husk! Modstanderholdet må ikke genere løberen fra det andet hold, når hun skal runde den kegle, hvor de venter!

    Der løbes enten til alle har været rundt et vist antal gange (typisk 2-4 omgange), eller til en spiller fra det ene hold indhenter en spiller fra det andet hold og prikker hende på skulderen. Herefter kan der sættes nye hold, og øvelsen kan starte forfra.

    Løbeformen kan varieres – en omgang løbes forlæns, en baglæns, en med sideløb eller lignende, ligesom der kan indsættes bold, så der dribles rundt. Indsættes der bold, gives stafetten videre ved, at den bagerste spiller (hende, der lige er kommet ind) giver bolden videre op gennem rækken.

    Tidfanger

    Øvelse 1.1.21.

    Organisering:

    Spillerne deles i grupper med 4-6 spillere, der hver arbejder på en badmintonbane.

    Der skal ligeledes bruges en tidtager – typisk træneren.

    Øvelsens forløb:

    Spillerne vælger en rækkefølge, i hvilken de på skift skal være fanger. Når tidtageren giver signal, skal fangeren se, hvor mange af de andre, hun kan nå at berøre, inden der gives signal igen (typisk 30 eller 45 sekunders interval, afhængig af niveau). Samme spiller må ikke berøres 2 gange i træk. Hvis en spiller træder uden for badmintonbanen, tæller hun som berørt.

    Når alle har været fanger, gøres op, hvem der har rørt flest, hvem der blevet nr. 2 og så videre.

    Efter første omgang (hvor alle har været igennem) tager

    nr. 1 tager 6 armstræk

    nr. 2 tager 8 armstræk

    nr. 3 tager 10 armstræk

    resten tager 12 armstræk

    Herefter gentages øvelsen med ny fangerækkefølge. Dette sker i alt 5 gange, hvor der afregnes som nedenstående:

    Efter anden omgang:

    nr. 1 tager 6 maverulninger (arme krydset foran brystet, ben let bøjet)

    nr. 2 tager 8 maverulninger (samme)

    nr. 3 tager 10 maverulninger (samme)

    resten tager 12 maverulninger (samme)

    Efter tredje omgang:

    nr. 1 tager 3 gange benføring til hvert ben (rygliggende med armene strakt ud fra kroppen; benføring fra side til side, helt nede ved gulvet – højre fod til venstre hånd og omvendt)

    nr. 2 tager 6 gange benføring til hvert ben (samme)

    nr. 3 tager 9 gange benføring til hvert ben (samme)

    resten tager 12 gange benføring til hvert ben (samme)

    Efter fjerde omgang:

    nr. 1 hopper 4 hop med samlede ben (der hoppes så højt som muligt, benene trækkes op under kroppen, armene bruges samtidigt til at trække sig opad i hoppet)

    nr. 2 hopper 6 hop med samlede ben (samme)

    nr. 3 hopper 8 hop med samlede ben (samme)

    resten hopper 10 hop med samlede ben (samme)

    Efter sidste omgang:

    nr. 1 tager 6 sprællemandshop (klap over hovedet for hvert andet hop)

    nr. 2 tager 8 sprællemandshop (samme)

    nr. 3 tager 10 sprællemandshop (samme)

    resten tager 12 sprællemandshop (samme)

    Transportbåndet

    Øvelse 1.1.22.

    Organisering:

    Spillerne er sammen i par. Hvert par skal bruge 1 bold. Parrene fordeler sig hen over en halv håndboldbane med 10-12 meter imellem hver spiller i parret. Se illustrationen.

    Øvelsens forløb:

    Spillerne bytter hele tiden plads – når de passerer hinanden afleveres bolden mellem dem – der skal ikke dribles undervejs, når bolden er modtaget bæres den med rundt, til der skal afleveres igen.

    Der kan evt. opstilles kegler, der markere, hvor der skal vendes, hvis det kniber med at løbe langt nok før vending.

    Undervejs – i løbepassagerne med bolden – kan den føres rundt om livet, bag om nakken og lignende, ligesom løb kan varieres, så der løbes både forlæns, baglæns og sideløb.

    Øvelsen gennemføres cirka 6 minutter.

    2. Håndboldrelaterede spil og lege

    Legen sætter noget i gang. Den skaber glæde og virkelyst, så vi kan få øje på livsværdierne. Hvis vi mister legen og modet til at løbe en risiko for at gøre noget forkert, så er det hele forbi...

    Erik Clausen (1942 - ), skuespiller, filminstruktør, gøgler m.m.

    2.1. Med bold

    1-2-3 spil

    Øvelse 2.1.1.

    Organisering:

    4 hold med 3 spillere, hvert hold har 1 bold.

    Hvert hold har en måtte eller plint, som er deres base. Baserne fordeles i hvert sit hjørne af en halv håndboldbane, der er spillepladsen.

    Øvelsens forløb:

    Spillerne, der tildeles et nummer (1-2-3), løber rundt på banen og afleverer bolden imellem sig i rækkefølge. Spiller 1 til Spiller 2 til Spiller 3 til Spiller 1 og så videre. Ingen spiller på et hold må være nærmere egen base end cirka 3 meter, før der fløjtes. Sker dette, fratrækkes holdet en pointstraf på 1 point.

    På trænerens signal skal alle spillere tilbage til deres base, samtidigt med at bolden stadig afleveres imellem dem.

    Første hold tilbage på basen tildeles 1 point. Der spilles enten til et hold har 6 point eller 8 minutter.

    4-parti-bold

    Øvelse 2.1.2.

    Organisering:

    4 hold med 3-4 spillere på volleyballbane. Hvert hold skal have 1 bold.

    Øvelsens forløb:

    Hvert hold har en bold, som skal spilles rundt i egne rækker – uden driblinger, 3 skridt er tilladt. Der scores point, hver gang et hold har erobret et af de andre holds bolde -det vil sige er i besiddelse af 2 bolde på én gang. Når pointet er erobret, leveres bolden tilbage til det hold, den blev erobret fra og der spilles om næste point. Holdets egen bold skal hele tiden spilles rundt, holdes i gang, ingen spiller må stå stille med bolden i mere end 3 sekunder.

    Spillerne skal – udover hele tiden at løbe i position for eget hold – have opmærksomheden rettet med de andre holds spillere.

    Der spilles til 15 point – eller maksimalt 10 minutter.

    Afleveringsspil – 1

    Øvelse 2.1.3.

    Organisering:

    2 hold med 4 spillere. Det ene hold skal have 1 bold. Der markeres en bane på cirka 5x5 meter med 4 kegler.

    Øvelsens forløb:

    4 spillere indenfor det afgrænsede område skal forhindre de 4 spillere placeret uden for markeringen i at aflevere til hinanden. De 4 spillere udenfor er placeret med en på hver side af kvadratet. Spillerne indenfor må ikke komme uden for den afgrænsede bane. Spillerne udenfor må bevæge sig – både med og uden bold – langs hele deres egen sidelinje, men må ikke bevæge sig over på en af de andre sider.

    Der spilles 4 omgange a 2 minutter i alt, det vil sige hvert hold får 2 omgange som forsvarshold og 2 som afleveringshold. Det hold, der har haft flest bolderobringer under deres 2x2 minutters forsvarsarbejde, er vinder af dysten.

    Afleveringsspil – 2

    Øvelse 2.1.4.

    Organisering:

    4 spillere, 4 kegler og 1 bold.

    4 kegler opstilles i et kvadrat på cirka 4x4 meter. 3 spillere står ved hver sin kegle, den sidste spiller starter i midten af firkanten.

    Øvelsens forløb:

    De tre spillere ved keglerne skal hele tiden aflevere til hinanden. Efter aflevering løber afleverende spiller over til den frie kegle. Spilleren i midten skal forsøge at erobre bolden. Når spilleren i midten erobrer en bold, byttes der plads med afleverende spiller. Uanset hvad, byttes spilleren i midten hvert minut, men tiden i midten kan altså kortes af ved bolderobring. Der må afleveres frit til begge frie spillere – det vil sige også diagonalt hen over kvadratet. Spilleren i midten må ikke træde ud af kvadratet.

    Øvelsen gennemføres 8 minutter.

    Bolderobring

    Øvelse 2.1.5.

    Organisering:

    2 hold med 4-5 spillere og 2 målmænd. Der skal bruges samme antal bolde, som der er spillere på hvert hold; det vil sige, hvis der er 5 spillere på hvert hold, skal der bruges 5 bolde.

    Der spilles på almindelig håndboldbane. Spillerne og træner tager opstilling langs den ene sidelinje helt oppe ved midterlinjen.

    Øvelsens forløb:

    Spillerne på de 2 hold dyster mod hinanden i par.

    Træneren ruller en bold langs midterlinjen, en spiller fra hvert hold jagter den. Den spiller, der først får bolden,

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1