Olivengren: Fortællinger og digte om det kurdiske folks lidelser

By Rahima Abdullah

Bogen indeholder syv fortællinger om ofre for det tyrkiske angreb, som fandt sted i januar 2018 i byen Afrin i Syrien. En by, der før angrebet var under kurdiske kontrol.
Fortællingerne blev fortalt af slægtninge til ofrene. To af fortællingerne har jeg selv skrevet, fordi ofrene er nogle fra min familie, som levede i Afrin på det tidspunkt, angrebet fandt sted.

I begyndelsen af bogen er der en fortælling, der hedder "den daglige smerte". Her har jeg anvendt nogle sider fra mine notesbøger, hvor jeg fortæller om min og mine forældres og brødres situation i Danmark, men fortæller også om, hvordan situationen var for mange af vores venner og familiemedlemmer under bombardementerne i Afrin.

Bogen har til formål at kaste lys over sandheden om det tyrkiske angreb på Afrin. En sandhed, som Erdogan og de tyrkiske medier forsøger at skjule.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jun 8, 2018
• ISBN: 9788743006282

Rahima Abdullah

Jeg hedder Rahima Abdullah og er 17 år gammel. Jeg er kurder og født i Aleppo i 2001. Da krigen i Aleppo startede, flygtede jeg sammen med min familie til min by Afrin. Jeg boede der i 3 år, og de var de bedste tre år i hele mit liv. Byen var fuld af kærlighed og gav en følelse af sikkerhed, og det vil altid være det bedste sted, jeg har været. Min far flygtede til Danmark, fordi han var bange for, at Islamiske Stat ville komme til Afrin. Derefter rejste min familie og jeg op til ham i Danmark i juni. 2015. Jeg går nu i tiende klasse i Herning og vil læse videre på STX næst år. Jeg har skrevet læserbreve og artikler om krigen og situationen i Afrin til både kurdiske og danske aviser. Jeg har selv lavet og spillede med i nogen korte filmer i Danmark om krigen, men det er min første bog, som handler om uretfærdigheder begået mod vi kurdere. Jeg drømmer om at skrive mange bøger i fremtiden om den uretfærdighed, som mennesker udsættes for overalt i verden, fordi mit mål er at være de undertrykte folks og sandhedens stemme for at besejre tavsheden. Jeg håber mit første skridt i forfatterverden vil blive vellykket.

Book preview

Denne bog er tilegnet det kurdiske folk og alle

de faldne i kampene for det kurdiske folks frihed.

Tak til...

Jeg vil gerne takke min lærer Kirsten Bredmose og min familie, fordi de støttede mig i at skrive og udgive denne bog. Samtidig en stor tak til den kurdiske kunstner Delawer Omar for at male billedet til mit bogomslag.

En særlig tak til forfatteren Jørgen Møller. Uden ham, ville det have været vanskeligt for mig at udgive denne bog. Han understøttede mit skrivetalenet, ligesom han opmuntrede mig til at udgive bogen på dansk og ydede mig den nødvendige hjælp hertil.

Indholdsfortegnelse:

Forord

Fakta om Afrin

Nogle digte om Afrin

Den daglige smerte

Et håb om at mødes igen

En krop uden sjæl

Armeniens skæbne

At miste sine rettigheder

Fra lyden af musik til lyden af bomber

Frihedskæmpernes familier

Nawrouz’s drøm

Diktatur i Tyrkiet

Afslutning

De har magt!

Vi har ret!

Kære læser

Min drøm er at kurdere, tyrkere, arabere, europæere og alle mennesker uanset race eller religion en dag kan være sammen i en fri og demokratisk verden.

Jeg håber at en dag, kan vi alle stå sammen og sige med en fælles stemme ´nej til uretfærdigheden og ja til menneskeligheden`.

Vi har kun et liv at leve, derfor skal vi vælge den rigtige kamp og den rigtige side at stå på.

Det er ikke længere nok, at vi kun står og kigger på uretfærdigheden, som rammer mennesker, uanset om det er i Kurdistan eller andre steder i verden. Vi skal stå op og skrive og tale højt om retfærdigheden. Vi skal ikke lade os påvirke af det, som præsidenter og lederne siger.

Vi skal selv søge og finde sandheden.

Hvis I går en tur i min by Afrin og prøver at finde ud af hvor mange mødre, som har mistet deres små børn på grund af bomber kastet fra tyrkiske fly, og hvor mange børn, der er blevet forældreløse på grund af angreb på Afrin, så vil I komme til at forstå mig og min kamp.

Det jeg kæmper for, er at nå ud med sandheden til jer.

Forord

Det gør meget ondt, når man hører om en person, der er blevet dræbt i en krig, men hvad så hvis man ved:

Hvordan han blev dræbt?

Hvad sagde han, før han blev dræbt?

Hvad var hans sidste ønske, eller måske hvad var hans ønsker i livet?

Min bog handler ikke om fantasi. Den fortæller mange historier, der er sket i Afrin. Nogle af navnerne er rigtige, og nogle andre er pseudonymer.

Min bog er en undskyldning til min by Afrin, fordi jeg ikke kunne være der og hjælpe mit folk, da Erdogan, Tyrkiets præsident, sendte sine militære fly og sin hær for at kaste bomberne over Afrin.

Den er også en undskyldning for det navn Olivengren, som fjenden kaldte sine umenneskelige handlinger.

I dag vil jeg bruge dette navn på en god måde.

Oliventræer er noget meget helligt i Afrin, derfor vil jeg brug det navn på den måde, som Afrins folk elsker oliven på.

Erdogan sagde til hele verden, at han ville skabe fred i Afrin og dræbe terrorister, men han løj for hele verden. Han vidste godt, at vi ikke var terrorister, men han valgte at kæmpe imod os, fordi vi er kurdere og kurderne er alene og har ikke nogen til at hjælpe dem. På trods af at kurderne har kæmpet i mange år for at redde verden fra Islamiske Stat, som er verdens farligste organisation. Men da det blev verdens tur til at hjælpe kurderne, vendte den kurderne ryggen.

Tyrkiet, som er det femte stærkeste land i verden i forhold til sin militære styrke og er det andet stærkeste land i Nato, har brugt sin styrke over for en lille by og et fredeligt folk.

Erdogan er meget stærk i dag, ikke kun fordi Tyrkiet er et stærkt land, men også fordi verdens tavshed, giver ham styrke.

Smerten er ikke kun min. Der er mange af mine kurdiske landsfæller, som har den samme smerte.

De stiller også sig selv de samme spørgsmål, som jeg stiller mig selv:

Hvorfor gør verden ikke noget ved det?

Hvorfor er der tavshed alle steder?

Hvorfor skal vores børn dø hver dag?

Jeg ved godt, hvordan Afrins børn følte, da Erdogan bombede dem, fordi jeg godt ved, hvad det betyder, at man mister sin barndom. Jeg ved godt, hvad det betyder, at man ikke kan sove for lydene af bomberne.

Kurderne blev ikke kun ofre for tavsheden i Afrin. Halabja 1988 er den smerte, som vi aldrig vil glemme.

I Halabja, som er en by i Kurdistan Irak, oplevede vores kurdisk folk giftgasangrebet. Det er det største gasangreb på en civilbefolkning i nyere tid, og dagen er også kendt som Bloody Friday.

Angrebet kostede mindst 5.000 menneskeliv og sårede mere end 10.000.

Vi vil aldrig glemme Anfal-kampagnen, som var folkedrabet mod kurderne i slutningen af 1980'erne.

I Anfal, blev mere end 50.000 af vores børn og folk begravet, imens de levede.

De to folkedrab i Irak adskiller sig ikke meget fra folkedrabene i Afrin, men forskellen er, at på det tidspunkt var morderen Saddam Hussein, men i Afrin var morderen Erdogan. De to personer har den samme grund, og det er, at vi er kurdere.

I alle folkedrab, bliver vi ofre for tavsheden.

Jeg kan give jer et nutidigt eksempel på det, der skete i Afrin.

I anden verdenskrig, dræbte Hitler jøderne på grund af deres race. I dag, dræber Erdogan tilsvarende kurderne.

Jeg er født i Aleppo og havde et godt og sikkert liv, indtil krigen startede og tog min barndom fra mig.

Jeg flygtede til Danmark for at leve et sikkert liv. På trods af at jeg har mistet mit hus i Aleppo, havde jeg altid et håb, fordi jeg altid tænkte, at jeg havde et hus i Afrin og min bedsteforældre, familie og venner levede et sikkert liv i Afrin.

Jeg tænkte altid, at hvis jeg en dag ville vende tilbage, havde jeg et hus, en familie og et sikkert liv i Afrin, men jeg kan ikke tænke på den måde mere, fordi i januar 2018, startede de tyrkiske, militære fly med at kaste bomber over Afrin, hvor mere end 200 civile blev dræbt, mange huse blev ødelagt, og et af de huse var vores hus, hvor min bedsteforældre boede. Nu har de ikke noget hus at bo i, og de er i samme situation, som mange andre familier, der har mistet deres huse i Afrin.

I dag er min familie og mit folk i stor fare, imens verden er tavs. Findes der ikke nogen i dag, som kan hjælpe kurderne, der reddede verden fra verdens farligste organisation Islamiske Stat.

Hvorfor er der ingen, der hjælper