På trods af at alle cognacer fremstilles i det samme område og på samme drue (ugni blanc) er der en kolossal variation mellem de enkelte cognac-mærker. Nogle har en kraftig aroma, der kan fylde et helt rum, mens andre er mere reserverede og forfinede. Nogle har en mild smag af drue, mens andre har strejf af karamel og vanilje. Oftest har man haft en tendens til at fokusere udelukkende på fadtyper og hvor længe modningen er sket. Siden blev der diskuteret en del omkring betydning af blending. Men en faktor er faldet i baggrunden og det er terroir, som jeg vil se nærmere på i denne artikel.
TERROIR
Lad os først se på området som ligger i det vestlige Frankrig mellem Bordeaux, Nantes og Tours. Det er opdelt i seks crux: Grande Champagne, Petite Champagne, Borderies, Fins Bois, Bon Bois og Bois Ordinaires. Historisk set har de bedste cognacer især kommet fra de to førstnævnte. Druen man benytter er ugni blanc, som skal vokse inden for regionen, der også kaldes Origine Controlée Cognac (AOC) og som består af 79.000 hektar med vin. Et ret stort
