Medicinsk mikrobiologi II: Sterilisering, laboratoriediagnostik og immunrespons

By Nikolas Morein, Merim Kumars and Gerald Dunders

Sterilisering henviser til enhver proces, der eliminerer, dræber eller deaktiverer alle former for liv (især med henvisning til mikroorganismer såsom svampe, bakterier, vira, sporer, encellede eukaryotiske organismer såsom Plasmodium osv.) og andre biologiske midler som prioner, der er til stede i en bestemt overflade, genstand eller væske. Den kliniske præsentation af en infektionssygdom afspejler interaktionen mellem værten og mikroorganismen. Laboratoriediagnostik kræver en sammensat af information, inklusive historie, fysisk undersøgelse, radiografiske fund og laboratoriedata. En immunrespons er en reaktion, der forekommer i en organisme med det formål at forsvare sig mod indtrængende. Disse indtrængende inkluderer en lang række forskellige mikroorganismer, herunder vira, bakterier, parasitter og svampe, som kan forårsage alvorlige problemer for værtsorganismens helbred, hvis de ikke fjernes fra kroppen. Indholdet af denne bog: Sterilisering, fugtig varmesterilisering, sterilitetssikringsniveau, Tyndallisering, tørvarmesterilisering, Asepsis, antiseptisk, Liste over instrumenter anvendt i mikrobiologisk sterilisering og desinfektion, Antimikrobiel resistens, Multiple lægemiddelresistens, transmissionsbaserede forholdsregler, Principper for diagnose, Laboratoriediagnose af virusinfektioner, In vitro, in vitro til in vivo ekstrapolering, Mikroskopi, Molekylær diagnostik, Patogenomik, Nucleic syretest, Serologi, antistof, instrumenter anvendt i mikrobiologi, Impedansmikrobiologi, isolering, bakteriologisk vandanalyse, assay, Isolering, bakteriologisk vandanalyse, assay, Isolering, bakteriologisk vandanalyse, assay, Immunoassay, Antigen, antistof microarray, antigen-antistof-interaktion, immunsystem, immunrespons, polyklonal B-cellerespons, medfødt immunsystem, adaptivt immunsystem, immuntolerance, medfødt lymfoidcelle, immunostimulerende middel, co-stimulering, betændelse
Authors: Nikolas Morein, Merim Kumars, Gerald Dunders

• Language: Dansk
• Publisher: Cambridge Stanford Books
• Release date: Sep 24, 2020
• ISBN: 9781005287351

Book preview

Sterilisation

Sterilisering henviser til enhver fremgangsmåde, der eliminerer, dræber eller deaktiverer alle former for liv (især henviser til mikroorganismer som illustreret af svampe, bakterier, vira, sporer, unicellulære eukaryote organismer som illustreret af Plasmodium osv.) Og et andet biologisk middel lignende prioner, der er til stede i en bestemt overflade, genstand eller væske, såsom mad eller biologiske afgrødemedier. Sterilisering kan opnås på forskellige måder, herunder varme, kemikalier, bestråling, højt tryk og filtrering. Sterilisering skyldes ikke desinfektion, desinficering og pasteurisering, idet disse metoder i stedet reducerer end at eliminere alle livsformer og biologiske stoffer, der er til stede. Efter sterilisering omtales et objekt som sterilt eller aseptisk.

Applikationer

Foods

Et af de første skridt mod moderniseret sterilisering blev foretaget af Nicolas Appert, der opdagede, at grundig påføring af varme i en passende periode bremsede forfaldet af fødevarer og forskellige væsker og bevarede dem til sikkert forbrug i længere tid end det var typisk. Hermetisering af fødevarer er en udvidelse af det samme princip og har bidraget til at reducere fødevarebåren lidelse (madforgiftning). En anden metode til sterilisering af fødevarer inkluderer bestråling af mad og højt tryk (pascalisering). Sterilisering i fødevarer er et af de største skridt for at sikre bevarelse af fødevarer i fødevareindustrien. Der er mange teknikker, der bruges til at hjælpe denne metode. En af disse processer ville være varmebehandling.Varmebehandling ophører med bakterie- og enzymaktivitet, som derefter fører til faldende chancer for fødevarer af lav kvalitet, medens levetiden for ikke-letfordærvelige fødevarer opretholdes. En specifik type anvendt varmebehandling ville være UHT-sterilisering (ultrahøj temperatur). Denne type varmebehandling fokuserer på sterilisering over 100 grader Celsius. To andre typer sterilisering er fugtig og tør varmesterilisering. Under fugtig varmesterilisering varierer de anvendte temperaturer fra 110 til 130 grader celsius. Den minimale mængde tid, som sterilisering ville finde sted med fugtig varme, ville være 20 minutter, og 40 minutter er det maksimale. Scilicet, jo højere varmen, kortere tid til sterilisering.Anvendelsen af ​​tørvarmesterilisering bruger længere tider med følsomhed, der kan vare op til 2 timer, og som bruger meget højere temperaturer sammenlignet med fugtig varmesterilisering. Disse temperaturer kan variere fra 160 til 180 grader celsius.

Medicin og kirurgi

Generelt skal kirurgiske instrumenter og medicin, der trænger ind i en allerede aseptisk del af kroppen (såsom blodbanen eller trænger ind i huden), være sterile. Eksempler på sådanne instrumenter inkluderer hårbund, hypodermiske nåle og kunstige pacemakere. Dette er foruden væsentlig ved fremstilling af parenterale lægemidler.

Fremstilling af injicerbare medikamenter og intravenøse opløsninger til væskeerstatningsterapi kræver ikke kun sterilitet, men udover veludformede containere for at forhindre indtrængen af ​​eventyrlige stoffer efter indledende produktsterilisering.

De fleste medicinske og kirurgiske apparater, der bruges i sundhedsfaciliteter, er lavet af materialer, der er i stand til at gå under dampsterilisering. Selvom der siden 1950 har været en stigning i medicinsk udstyr og instrumenter lavet af materialer (f.eks. Plast), der kræver sterilisering ved lav temperatur. Ethylenoxidgas er blevet anvendt siden 1950'erne til varme- og fugtfølsom medicinsk udstyr. I løbet af de sidste 15 år er et antal nye lavtemperatursteriliseringssystemer (f.eks. Fordampet brintperoxid, pereddikesyre-nedsænkning, ozon) blevet udviklet og bruges til sterilisering af medicinsk udstyr.

Dampsterilisering er den mest anvendte og mest pålidelige. Dampsterilisering er ikke-toksisk, billig, hurtigt mikrobicid, sporicid og opvarmes og trænger hurtigt ind i stoffer.

Rumfartøj

Der er strenge internationale regler for at beskytte forurening af solsystemlegemer fra biologisk materiale fra Jorden. Standarder varierer afhængigt af både typen af ​​mission og dens destination; jo mere sandsynligt en planet anses for at være beboelig, jo strengere er kravene.

Mange komponenter af instrumenter, der anvendes på rumfartøjer, kan ikke modstå meget høje temperaturer, så teknikker, der ikke kræver for høje temperaturer, anvendes som tolereret, herunder opvarmning til mindst 120 ° C (248 ° F), kemisk sterilisering, oxidation, ultraviolet og bestråling.

Kvantificering

Formålet med sterilisering er reduktion af oprindeligt til stede mikroorganismer eller andre potentielle patogener. Graden af sterilisation kommer klart til udtryk ved multipla af reduktionen decimal tid, eller D-værdi, som angiver den nødvendige tid til at reducere det oprindelige antal N 0 til en tiendedel (10 - 1) af dens oprindelige værdi. Derefter er antallet af mikroorganismer N efter steriliseringstid t angivet af:

N ∕ N 0 = 10 (- t ∕ D)

D-værdien er en tjeneste ved steriliseringsbetingelser og varierer med typen af ​​mikroorganisme, temperatur, vandaktivitet, pH osv. Ved dampsterilisering (se nedenfor) angives normalt temperaturen i grader Celsius som et indeks.

Teoretisk set er sandsynligheden for overlevelse af en individuel mikroorganisme aldrig nul. For at kompensere for dette bruges ofte overdreven handling. Ved anvendelse af overkill-virkningen udføres sterilisering ved sterilisering i længere tid end nødvendigt for at dræbe bioburden til stede på eller i det objekt, der steriliseres. Dette giver et sterilitetssikringsniveau (SAL) svarende til sandsynligheden for en ikke-steril enhed.

Til højrisikoanvendelser, som illustreret af medicinsk udstyr og injektioner, kræves et sterilitetssikringsniveau på mindst 10 −6af den amerikanske fødevare- og lægemiddeladministration (FDA).

Varme

Damp

En bredt anvendt handling til varmesterilisering er autoklaven, undertiden kaldet en konverter eller dampsterilisator. Autoklaver bruger damp opvarmet til 121–134 ° C (250–273 ° F) under tryk. For at opnå sterilitet anbringes artiklen i et kammer og opvarmes med injiceret damp, indtil artiklen når et temperatur- og tidsindstillingspunkt. Næsten al luft fjernes fra kammeret på grund af luft er uønsket i den fugtige varmesteriliseringsmetode (dette er en egenskab, der adskiller sig fra en typisk trykkomfur, der anvendes til madlavning). Artiklen holdes ved temperaturindstillingspunktet i et tidsrum, der varierer afhængigt af, hvilken biobelastning der er til stede på artiklen, der steriliseres, og dens modstand (D-værdi) over for dampsterilisering. En generel cyklus vil være overalt mellem 3 og 15 minutter,(afhængigt af den genererede varme) ved 121 ° C (250 ° F) ved 100 kPa (15 psi), hvilket er tilstrækkeligt til at tilvejebringe et sterilitetssikringsniveau på 10−4for et produkt med en biobelastning på ¹⁰⁶ og en D-værdi på 2,0 minutter. Efter sterilisering skal væsker i en autoklav under tryk afkøles langsomt for at undgå kogning, når trykket frigøres. Dette kan opnås ved gradvist at trykke på steriliseringskammeret og lade væsker fordampe under et undertryk, mens indholdet afkøles.

Korrekt autoklavbehandling inaktiverer alle resistente bakteriesporer på samme måde til svampe, bakterier og vira, men forventes ikke at eliminere alle prioner, der varierer i deres resistens. For eliminering af prion angiver forskellige anbefalinger 121–132 ° C (250–270 ° F) i 60 minutter eller 134 ° C (273 ° F) i mindst 18 minutter. 263K scrapie-prionen inaktiveres relativt hurtigt ved sådanne steriliseringsprocedurer; Selvom en anden stamme af scrapie og stammer af Creutzfeldt-Jakob-syge (CKD) og bovin spongiform encephalopati( BSE) er mere resistente. Ved anvendelse af mus som forsøgsdyr viste et eksperiment, at opvarmning af BSE positivt hjernevæv ved 134-138 ° C (273-280 ° F) i 18 minutter resulterede i kun et 2,5 log fald i prion-infektivitet.

De fleste autoklaver har målere og diagrammer, der registrerer eller viser information, specielt temperatur og tryk som en service af tiden. Oplysningerne kontrolleres for at sikre, at betingelserne for sterilisering er opfyldt. Indikatorbånd placeres ofte på pakkerne med produkter inden autoklavering, og nogle emballager indeholder indikatorer. Indikatoren skifter farve, når den udsættes for damp, hvilket giver en visuel bekræftelse.

Bioindikatorer kan desuden bruges til uafhængigt at bekræfte autoklaveudførelse. Enkle bioindikatorenheder er kommercielt tilgængelige, baseret på mikrobielle sporer. De fleste indeholder sporer af den varmebestandige mikrobe Geobacillus stearothermophilus (tidligere Bacillus stearothermophilus), som er ekstremt modstandsdygtig over for dampsterilisering. Biologiske indikatorer kan have form af glasflasker med sporer og flydende medier eller som sporer på papirstrimler inde i glasskonvolutter. Disse indikatorer er placeret på steder, hvor det er vanskeligt for damp at nå for at kontrollere, at der trænger damp ind der.

For autoklavering er rengøring kritisk. Ekstremt biologisk stof eller snavs kan beskytte organismer mod dampindtrængning. Korrekt rengøring kan opnås gennem fysisk skrubning, lydbehandling, ultralyd eller pulseret luft.

Trykkogning og konserves er analog til autoklavering, og når den udføres korrekt, bliver mad steril.

Fugtig varme medfører ødelæggelse af mikroorganismer ved denaturering af makromolekyler, overvejende proteiner. Denne handling er en hurtigere metode end sterilisering med tør varme.

Tør varme

Tør varme var den første virkning af sterilisering og er en længere metode end fugtig varmesterilisering. Ødelæggelsen af ​​mikroorganismer ved hjælp af tør varme er et gradvist fænomen. Med længere eksponering for dødelige temperaturer stiger antallet af dræbte mikroorganismer. Tvungen ventilation af varm luft kan bruges til at øge den hastighed, hvormed varme overføres til en organisme og reducere temperaturen og mængden af ​​tid, der kræves for at opnå sterilitet. Ved højere temperaturer kræves kortere eksponeringstider for at dræbe organismer. Dette kan reducere varmeinduceret skade på fødevarer.

Standardindstillingen for en varmluftsovn er mindst to timer ved 160 ° C. En hurtig handling opvarmer luft til 190 ° C (374 ° F) i 6 minutter for uindpakkede genstande og 12 minutter for indpakket genstande. Tør varme har den fordel, at den kan bruges på pulvere og andre varmestabile genstande, der påvirkes negativt af damp (f.eks. Det forårsager ikke rust af stålgenstande).

Flaming

Flammende udføres til inokulationssløjfer og lige ledninger i mikrobiologilaboratorier til striber. Hvis du lader loopen være i en Bunsen-brænder eller en alkoholbrænder, indtil den lyser rødt, sikrer det, at ethvert infektiøst middel inaktiveres. Dette bruges klart til små metal- eller glasgenstande, men ikke til store genstande (se Forbrænding nedenfor). Selvom infektiøst materiale under den indledende opvarmning kan sprøjtes fra trådoverfladen, før det dræbes, og forurene nærliggende overflader og genstande. Konklusion er, at der er udviklet specielle varmeapparater, der omgiver inokuleringssløjfen med et opvarmet bur, hvilket sikrer, at sådant sprøjtet materiale heller ikke forurener området. Et andet problem er, at gasflammer kan efterlade kulstof eller en anden rest på genstanden, hvis genstanden ikke opvarmes nok.En variation på flammende er at dyppe objektet i en 70% eller mere koncentreret opløsning af ethanol og derefter kort røre objektet til en Bunsen-brænderflamme. Ethanolen antændes og brændes hurtigt ud og efterlader mindre rester end en gasflamme

Forbrænding

Forbrænding er en affaldsbehandlingsmetode, der involverer forbrænding af organiske stoffer indeholdt i affaldsmaterialer. Denne handling ud over forbrænder enhver organisme til aske. Det bruges til at sterilisere medicinsk og et andet biofarligt affald, før det kasseres med ikke-farligt affald. Bacteria forbrændingsanlæg er miniovne, der forbrænder og dræber alle mikroorganismer, der kan være på en inokuleringssløjfe eller -tråd.

Tyndallization

Opkaldt efter John Tyndall, er en forældet og langvarig metode designet til at reducere aktivitetsniveauet for sporulerende bakterier, der efterlades ved en simpel kogende vand handling. Fremgangsmåden involverer kogning i en periode (typisk 20 minutter) ved atmosfærisk tryk, afkøling, inkubering i en dag og derefter gentages fremgangsmåden i alt tre til fire gange. Inkubationsperioderne skal tillade, at varmebestandige sporer, der overlever den foregående kogeperiode, kan spire for at danne det varmefølsomme vegetative (voksende) trin, som kan dræbes ved det næste kogetrin. Dette er effektivt på grund af, at mange sporer stimuleres til at vokse af varmechoket. Driftsformen fungerer kun til medier, der kan understøtte bakterievækst og ikke vil sterilisere ikke-næringsrige underlag som vand. Er foruden ineffektiv mod prioner.

Steriliserede glasperler

Sterilisatorer af glasperler fungerer ved at opvarme glasperler til 250 ° C (482 ° F). Instrumenter dæmpes derefter hurtigt i disse glasperler, der opvarmer genstanden, mens fysisk skraber forurenende stoffer fra deres overflade. Sterilisatorer af glasperler var engang en almindelig steriliseringshandling, der blev anvendt på tandlæge kontorer udover som biologiske laboratorier, men er ikke godkendt af US Food and Drug Administration (FDA) og centre til skidtkontrol og -forebyggelse( CDC) til at blive brugt som en sterilisatorer siden 1997. De er stadig populære inden for europæisk og israelsk tandpraksis, på trods af at der ikke er nogen aktuelle evidensbaserede retningslinjer for anvendelse af denne sterilisator.

Kemisk sterilisering

Kemikalier bruges desuden til sterilisering. Opvarmning er en pålidelig måde at fjerne genstande fra alle transmissionsmidler på, men det er ikke altid passende, hvis det vil beskadige varmefølsomme materialer som illustreret af biologiske materialer, fiberoptik, elektronik og mange plastmaterialer. I disse situationer kan kemikalier, enten i luftform eller flydende form, bruges som steriliseringsmidler. Mens brug af gas- og flydende kemiske steriliseringsmidler undgår problemet med varmeskader, skal brugerne sikre, at artiklen, der skal steriliseres, er kemisk kompatibel med det steriliseringsmiddel, der bruges, og at steriliseringsmidlet er i stand til at nå alle overflader, der skal steriliseres (typisk ikke kan trænge ind i emballagen). På samme måde udgør brugen af ​​kemiske sterilisatorer nye udfordringer for arbejdspladsens sikkerhed,da egenskaberne, der gør kemiske effektive sterilanter, normalt gør dem skadelige for mennesker. Funktionsmåden til fjernelse af steriliseringsrester fra de steriliserede materialer varierer afhængigt af det anvendte kemiske stof og metode.

Ethylenoxid

Ethylenoxid (EO, EtO) gasbehandling er en af ​​de almindelige metoder, der bruges til at sterilisere, pasteurisere eller desinficere genstande på grund af dets brede vifte af materialekompatibilitet. Det bruges foruden metodeartikler, der er følsomme over for behandling med en anden metode, som illustreret ved stråling (gamma, elektronstråle, røntgenstråle), varme (fugtig eller tør) eller andre kemikalier. Ethylenoxidbehandling er den mest almindelige kemiske steriliseringsvirkning, der bruges til ca. 70% af den samlede sterilisering og for over 50% af al medicinsk engangsudstyr.

Ethylenoxidbehandling udføres konsekvent mellem 30 og 60 ° C (86 og 140 ° F) med relativ fugtighed over 30% og en gaskoncentration mellem 200 og 800 mg / l. Almindeligvis varer metoden i flere timer. Ethylenoxid er yderst effektivt, da det trænger igennem alle porøse materialer, og det kan trænge igennem nogle plastmaterialer og film. Ethylenoxid dræber alle kendte mikroorganismer, som illustreret af bakterier (inklusive sporer), vira og svampe (inklusive gær og forme) og er kompatible med næsten alle materialer, selv når de gentagne gange påføres. Det er brandfarligt, giftigt og kræftfremkaldende; selvom kun med et rapporteret potentiale for nogle skadelige sundhedseffekter, når de ikke bruges i overensstemmelse med offentliggjorte krav. Ethylenoxidsterilisatorer og -processer kræver biologisk validering efter sterilisatorinstallation,væsentlige reparationer eller ændringer af metoden.

Den traditionelle metode består af en forkonditioneringsfase (i et separat rum eller celle), en behandlingsfase (tydeligere i et vakuumbeholder og undertiden i et trykbehandlet kar) og en luftningsfase (i et separat rum eller celle) til fjernelse EO-rester og lavere biprodukter som illustreret med ethylenchlorhydrin (EC eller ECH) og, af mindre betydning, ethylenglycol (EG). Der findes desuden en alternativ metode, kendt som alt-i-en-behandling, for nogle produkter, hvor alle tre faser udføres i vakuum- eller trykbehandlet beholder. Denne sidstnævnte mulighed kan lette hurtigere ved og med stor bearbejdningstid og restudledning.

Den mest almindelige EO-behandlingshandling er gaskammerets virkning. For at drage fordel af stordriftsfordele er EO traditionelt blevet leveret ved at fylde et stort kammer med en kombination af gasformig EO, enten som ren EO, eller med andre gasser anvendt som fortyndingsmidler; fortyndingsmidler inkluderer chlorfluorcarboner (CFC'er), hydrochlorfluorcarboner (HCFC'er) og carbondioxid.

Ethylenoxid er endnu brugt i vid udstrækning af producenter af medicinske apparater. Da EO er eksplosivt i koncentrationer over 3%, blev EO traditionelt forsynet med en inert bærergas, som illustreret af en CFC eller HCFC. Anvendelsen af ​​CFC'er eller HCFC'er som bærergas blev forbudt på grund af bekymring for ozonudtømning. Disse halogenerede carbonhydrider erstattes af systemer, der bruger 100% EO på grund af regler og blandingernes høje omkostninger. På hospitaler bruger de fleste EO-sterilisatorer engangspatroner på grund af bekvemmelighed og brugervenlighed sammenlignet med de tidligere VVS-gasflasker i EO-blandinger.

Det er vigtigt at overholde de specificerede grænser for EO-rester i og / eller på forarbejdede produkter, til patient- og sundhedspersonale, der er eksponeret efter forarbejdning, under opbevaring og håndtering af EO-gasflasker og miljøemissioner produceret ved brug af EO.

Den amerikanske arbejdsmiljøadministration (OSHA) har indstillet den tilladte eksponeringsgrænse (PEL) til 1 ppm - beregnet som et otte timers tidsvægtet gennemsnit (TWA) - og 5 ppm som en 15-minutters udflugt grænse (EL). Det nationale institut for arbejdsmiljø og sundhed (NIOSH), der umiddelbart er farligt for liv og sundhedsgrænse (IDLH) for EO, ​​er 800 ppm. Lugtgrænsen er omkring 500 ppm, så EO er umærkelig, indtil koncentrationer er godt over OSHA PEL. Konkluderende anbefaler OSHA, at kontinuerlige gasovervågningssystemer bruges til at beskytte arbejdstagere, der bruger EO til behandling.

Kvælstofdioxid

Kvælstofdioxidgas (NO 2) er en hurtig og effektiv sterilant til brug mod en lang række mikroorganismer, herunder almindelige bakterier, vira og sporer. De unikke fysiske egenskaber ved NO 2- gas tillader steriliserende spredning i et lukket miljø ved stuetemperatur og atmosfæretryk. Mekanismen for letalitet er nedbrydningen af DNA i spore-kernen gennem nitrering af fosfatryggen, der dræber den eksponerede organisme, når den absorberer NO 2. Denne nedbrydning finder sted i selv meget lave koncentrationer af gassen. NO 2 har et kogepunkt på 21 ° C (70 ° F) ved havoverfladen, hvilket resulterer i et relativt stærkt mættet damptryk ved omgivelsestemperatur. På grund af dette flydende NO2 kan anvendes som en praktisk kilde til steriliseringsgassen. Flydende NO 2 er ofte henvist til den pålydende værdi af sin dimer, dinitrogentetroxid (N 2 O 4). På samme måde sikrer de lave krævede niveauer af koncentration, kombineret med det høje damptryk, at der ikke forekommer kondens på indretningerne, der steriliseres. Dette betyder, at der ikke er behov for luftning af apparaterne umiddelbart efter steriliseringscyklussen. NO 2 er foruden mindre ætsende end andre steriliserende gasser og er kompatibel med de fleste medicinske materialer og klæbemidler.

Den mest resistente organisme (MRO) mod sterilisering med NO 2 -gas er sporen fra Geobacillus stearothermophilus, som er den samme MRO for både damp- og hydrogenperoxidsteriliseringsprocesser. Sporeformen af ​​G. Stearothermophilus er gennem årene blevet godt karakteriseret som en biologisk indikator i steriliseringsanvendelser. Mikrobiel inaktivering af G. Stearothermophilus med NO 2gas fortsætter hurtigt på en log-lineær måde, som er typisk for en anden steriliseringsproces. Noxilizer, Inc. har kommercialiseret denne teknologi for at tilbyde kontraktsteriliseringstjenester for medicinsk udstyr på sin Baltimore, Maryland (US) facilitet. Dette er påvist i Noxilizers laboratorium i flere undersøgelser og understøttes af offentliggjorte rapporter fra et andet laboratorium. Disse samme egenskaber tillader desuden hurtigere fjernelse af steriliseringsmidlet og resterende gasser gennem luftning af det lukkede miljø. Kombinationen af ​​hurtig dødelighed og let fjernelse af gassen muliggør kortere perioder med store cyklusser under steriliseringsmetoden (eller dekontaminering) og et lavere niveau af steriliserende rester, end der findes ved andre steriliseringsmetoder.

Ozon

Ozon bruges i industrielle omgivelser til sterilisering af vand og luft, desuden som et desinfektionsmiddel til overflader. Det har fordelen ved at være i stand til at oxidere de fleste organiske stoffer. Dog er det en giftig og ustabil gas, der skal produceres på stedet, så det er ikke praktisk at bruge i mange omgivelser.

Ozon tilbyder mange fordele som en steriliserende gas; ozon er et meget effektivt steriliseringsmiddel på grund af dets stærke oxidationsegenskaber (E = 2.076 vs SHE), der er i stand til at ødelægge en lang række patogener, inklusive prioner, uden behov for håndtering af farlige kemikalier, da ozonen dannes i sterilisatoren fra medicinsk -gradigt ilt. Den høje reaktivitet af ozon betyder, at ozon med affald kan ødelægges ved at passere en simpel katalysator, der vender det tilbage til ilt og sikrer, at cyklustiden er relativt kort. Ulempen ved at bruge ozon er, at gassen er meget reaktiv og meget farlig. NIOSH's øjeblikkelig farlige for liv og sundhedsgrænse (IDLH) for ozon er 5 ppm, 160 gange mindre end 800 ppm IDLH for ethylenoxid. NIOSH og OSHA har indstillet PEL for ozon til 0,1 ppm, beregnet som et tidsvægtet gennemsnit på otte timer. Producenterne af steriliseringsgas indeholder mange sikkerhedsfunktioner i deres produkter, men forsigtig praksis er at tilvejebringe kontinuerlig overvågning af eksponering for ozon, i regel at give en hurtig advarsel i tilfælde af en lækage. Monitorer til bestemmelse af eksponering for ozon på arbejdspladsen er kommercielt tilgængelige.

Glutaraldehyd og formaldehyd

Glutaraldehyd- og formaldehydopløsninger (også anvendt som fikseringsmidler) er accepterede flydende steriliseringsmidler, forudsat at nedsænkningstiden er tilstrækkelig lang. At dræbe alle sporer i en klar væske kan tage op til 22 timer med glutaraldehyd og endnu længere med formaldehyd. Tilstedeværelsen af ​​faste partikler kan forlænge den krævede periode eller gøre behandlingen ineffektiv. Sterilisering af vævsblokke kan tage meget længere tid på grund af den tid, der kræves for, at fikseringsmidlet trænger igennem. Glutaraldehyd og formaldehyd er flygtige og giftige ved både hudkontakt og indånding. Glutaraldehyd har en kort holdbarhed (<2 uger) og er dyrt. Formaldehyd er billigere og har en meget længere holdbarhed, hvis der tilsættes noget methanol for at hæmme polymerisation til paraformaldehyd, men er meget mere flygtig.Formaldehyd bruges desuden som et gasformigt steriliseringsmiddel; i dette tilfælde fremstilles det på stedet ved depolymerisation af fast paraformaldehyd. Mange vacciner, som illustreret ved den originale Salk poliovaccine, steriliseres med formaldehyd.

Brintoverilte

Hydrogenperoxid, i både flydende og som fordampet hydrogenperoxid (VHP), er et andet kemisk steriliseringsmiddel. Brintperoxid er en stærk oxidant, der gør det muligt at ødelægge en lang række patogener. Hydrogenperoxid anvendes til sterilisering af varme- eller temperaturfølsomme genstande, som illustreret ved stive endoskoper. Ved medicinsk sterilisering anvendes brintperoxid i højere koncentrationer, der spænder fra ca. 35% op til 90%. Den største fordel ved brintperoxid som steriliseringsmiddel er den korte cyklustid. Mens cyklustiden for ethylenoxid kan være 10 til 15 timer, har nogle moderne hydrogenperoxidsterilisatorer en cyklustid på så kort som 28 minutter.

Ulemper ved brintperoxid inkluderer materialekompatibilitet, en lavere kapacitet for penetration og operatørs sundhedsrisici. Produkter, der indeholder cellulose, som illustreret på papir, kan ikke steriliseres ved hjælp af VHP, og produkter, der indeholder nylon, kan blive sprøde. Hydrogenperoxid, der trænger igennem, er ikke så god som ethylenoxid, og der er derfor begrænsninger på længden og diameteren på lumen af ​​genstande, der effektivt kan steriliseres. Brintperoxid er et primært irriterende middel, og den flydende opløsnings kontakt med huden vil forårsage blegning eller mavesår afhængig af koncentrationen og kontakttiden. Det er relativt ikke-giftigt, når det fortyndes til lave koncentrationer, men er et farligt oxidationsmiddel ved høje koncentrationer (> 10% w / w). Dampen er ud over farlige, hovedsageligt påvirker øjnene og luftvejene.Selv eksponeringer på kort sigt kan være farlige, og NIOSH har indstillet IDLH til 75 ppm, mindre end en tiendedel af IDLH for ethylenoxid (800 ppm). Langvarig eksponering for lavere koncentrationer kan forårsage permanent lungeskade, og OSHA har derfor indstillet den tilladte eksponeringsgrænse til 1,0 ppm, beregnet som et tidsvægtet gennemsnit på otte timer. Sterilisatorproducenter gør meget for at gøre deres produkter sikre gennem omhyggelig layout og inkorporering af mange sikkerhedsfunktioner, men der er endnu en eksponering på arbejdspladsen af ​​brintperoxid fra gassterilisatorer dokumenteret i FDA MAUDE-databasen. Når du bruger en hvilken som helst type gassterilisator, skal forsigtige arbejdsmetoder omfatte god ventilation, en kontinuerlig gasmonitor for brintperoxid og god arbejdsmetoder og træning.

Dampet brintperoxid (VHP) bruges til at sterilisere store lukkede og forseglede områder, som illustreret af hele rum og flyinteriører.

Selv om det er giftigt, nedbrydes VHP på kort tid til vand og ilt.

Pereddikesyre

Pereddikesyre (0,2%) er en anerkendt sterilisator af FDA til anvendelse i sterilisering af medicinsk udstyr som illustreret ved endoskoper.

Potentiale for kemisk sterilisering af prioner

Prioner er meget modstandsdygtige over for kemisk sterilisering. Behandling med aldehyder, som illustreret af formaldehyd, har faktisk vist sig at øge prionresistensen. Hydrogenperoxid (3%) i en time viste sig at være ineffektivt, hvilket gav mindre end 3 logfiler (10 −3) reduktion i forurening. Jod, formaldehyd, glutaraldehyd og pereddikesyre ud over denne test (en times behandling). Kun klor, phenolforbindelser, guanidiniumthiocyanat og natriumhydroxid reducerer prionniveauerne med mere end 4 logfiler; klor (for ætsende til brug på visse genstande) og natriumhydroxid er de mest konsistente. Mange undersøgelser har vist effektiviteten af ​​natriumhydroxid.

Strålingssterilisering

Sterilisering kan opnås ved anvendelse af elektromagnetisk stråling som illustreret ved elektronstråler, røntgenstråler, gammastråler eller bestråling af subatomære partikler. Elektromagnetisk eller partikelformig stråling kan være energisk nok til at ionisere atomer eller molekyler (ioniserende stråling) eller mindre energisk (ikke-ioniserende stråling).

Ikke-ioniserende strålingssterilisering

Ultraviolet lysbestråling (UV fra en germicidal lampe) er nyttig til sterilisering af overflader og nogle gennemsigtige genstande. Mange genstande, der er gennemsigtige over for synligt lys, absorberer UV. UV-bestråling bruges rutinemæssigt til at sterilisere det indre af biologiske sikkerhedsskabe mellem anvendelser, men er ineffektivt i skraverede områder, herunder områder under snavs (som kan blive polymeriseret efter langvarig bestråling, så det er meget vanskeligt at fjerne). Den beskadiger desuden nogle plastmaterialer, som illustreret med polystyrenskum, hvis de udsættes for længere tid.

Ioniserende strålingssterilisering

Sikkerheden ved bestrålingsfaciliteter reguleres af De Forenede Nationers Internationale Atomenergiagentur og overvåges af de forskellige nationale nuklearregulerende kommissioner (NRC). Stråleeksponeringsulykker, der er sket i fortiden, dokumenteres af agenturet og analyseres grundigt for at bestemme årsagen og forbedringspotentialet. Sådanne forbedringer får derefter mandat til at eftermontere eksisterende faciliteter og fremtidig layout.

Gamma-stråling er meget gennemtrængende og bruges klart til sterilisering af medicinsk engangsudstyr, som illustreret med sprøjter, nåle, kanyler og IV-sæt og mad. Det udsendes af en radioisotop, sædvanligvis cobalt-60(⁶⁰Co) eller cesium-137(¹³⁷Cs), som har fotonenergier på henholdsvis op til 1,3 og 0,66 MeV.

Brug af en radioisotop kræver afskærmning for operatørernes sikkerhed, mens den er i brug og opbevaring. Med de fleste design sænkes radioisotopen ned i en vandfyldt kildeopbevaringspool, der absorberer stråling og giver vedligeholdelsespersonale adgang til strålingsskærmen. En variant holder radioisotopen under vand på alle tidspunkter og sænker produktet til at blive bestrålet i vandet i hermetisk lukkede klokker; der kræves heller ikke afskærmning til sådanne design. Et andet usædvanligt anvendt design bruger tør opbevaring og giver bevægelige skjolde, der reducerer strålingsniveauer i områder af bestrålingskammeret. En hændelse i Decatur, Georgien, USA, hvor vandopløseligt cæsium-137 lækkede ud i kildelagringspuljen, hvilket krævede NRC-indgreb, har ført til, at brugen af ​​denne radioisotop næsten udelukkende blev afbrudt til fordel for det dyrere,ikke-vandopløselig kobolt-60. Cobalt-60 gamma-fotoner har med reference til det dobbelte af energien, og uundgåeligt større penetrerende rækkevidde, af cæsium-137-produceret stråling.

Elektronstrålebehandling bruges foruden klart til sterilisering. Elektronstråler bruger en on-off teknologi og giver en meget højere doseringshastighed end gamma eller røntgenstråler. På grund af den højere dosis er der behov for mindre eksponeringstid, og derved reduceres enhver potentiel nedbrydning for polymerer. På grund af elektroner har en ladning, er elektronstråler mindre penetrerende end både gamma og røntgenstråler. Faciliteter er afhængige af væsentlige betonskærme for at beskytte arbejdstagere og miljøet mod eksponering for stråling.

Højenergi-røntgenstråler (produceret af bremsstrahlung) tillader bestråling af store pakker og pallerbelastninger af medicinsk udstyr. De er tilstrækkeligt gennemtrængende til at behandle flere pallerbelastninger af lavdensitetspakninger med meget gode dosisuniformitetsforhold. Røntgensterilisering kræver ikke kemisk eller radioaktivt materiale: røntgenstråler med høj energi genereres ved høj intensitet af en røntgengenerator, der ikke kræver afskærmning, når den ikke er i brug. Røntgenstråler genereres ved at bombardere et tæt materiale (objektivt) som illustreret af tantal eller wolfram med højenergi-elektroner i en metode, der er kendt som bremsstrahlung-konvertering. Disse systemer er energieffektive og kræver meget mere elektrisk energi end andre systemer for den samme effekt.

Bestråling med røntgenstråler, gammastråler eller elektroner gør ikke materialer radioaktive på grund af den anvendte energi er for lav. Konsistent kræves en energi på mindst 10 MeV for at inducere radioaktivitet i et materiale. Neutroner og partikler med meget høj energi kan gøre materialer radioaktive, men har god penetration, mens partikler med lavere energi (bortset fra neutroner) ikke kan gøre materialer radioaktive, men har dårligere penetration.

Sterilisering ved bestråling med gammastråler kan selv om det påvirker materialegenskaber.

Bestråling bruges af United States Postal-funktionen til at sterilisere post i Washington, DC-området. Nogle fødevarer (f.eks. Krydderier og malet kød) steriliseres ved bestråling.

Subatomiske partikler kan være mere eller mindre penetrerende og kan genereres af en radioisotop eller en gadget, afhængigt af typen af ​​partikel.

Steril filtrering

Væsker, der ville blive beskadiget ved varme, bestråling eller kemisk sterilisering, som illustreret ved lægemiddelopløsning, kan steriliseres ved mikrofiltrering ved hjælp af membranfilter. Denne handling bruges klart til varmelabile farmaceutiske stoffer og proteinopløsninger i medicinsk lægemiddelbehandling. Et mikrofilter med porestørrelse på sædvanligvis 0,22 um fjerner sædvanligvis effektivt mikroorganismer. Nogle stafylokokker har imidlertid vist sig at være fleksible nok til at passere gennem 0,22 um filtre. Ved behandling af biologisk skal vira fjernes eller inaktiveres, hvilket kræver brug af nanofiltre med en mindre porestørrelse (20-50 nm). Mindre porestørrelser sænker strømningshastigheden, så i reglen for at opnå højere total gennemstrømning eller for at undgå for tidlig blokering, skal præfiltrets styrke bruges til at beskytte små poremembranfiltre.Tangential flow filtration (TFF) og alternerende tangential flow (ATF) systemer udover reducerer partikelakkumulering og blokering.

Membranfiltre, der bruges i produktionsprocesser, er klart fremstillet af materialer som illustreret med blandet celluloseester eller polyethersulfon (PES). Filtreringsudstyret og selve filtre kan købes som forsteriliserede engangsenheder i forseglet emballage eller skal steriliseres af brugeren, konsekvent ved autoklavering ved en temperatur, der ikke skader de skrøbelige filtermembraner. For at sikre, at filteret fungerer korrekt, er membranfiltrene integritetstestet efter brug og undertiden før brug. Den ikke-destruktive integritetstest sikrer, at filteret er ubeskadiget og er et lovkrav. Almindeligvis udføres terminal farmaceutisk steril filtrering inde i et rent rum for at forhindre kontaminering.

Bevarelse af sterilitet

Instrumenter, der har gennemgået sterilisering, kan holdes i en sådan tilstand ved indeslutning i forseglet emballage indtil brug.

Aseptisk teknik er handlingen om at opretholde sterilitet under procedurer.

Fugtig varmesterilisering

Fugtig varmesterilisering beskriver steriliseringsteknikker, der bruger varm luft, der er tungt fyldt med vanddamp, og hvor denne fugtighed spiller den specielle rolle i steriliseringen. Opvarmning af en artikel er en af ​​de tidligste former for sterilisering, der praktiseres. De forskellige procedurer, der anvendes til at udføre fugtig varmesteriliseringsmetode, forårsager ødelæggelse af mikroorganismer ved denaturering af makromolekyler.

Beskrivelse

Opvarmning af en artikel er en af ​​de tidligste former for sterilisering, der praktiseres. Fugtige varmesteriliseringsprocesser steriliseres ved hjælp af varm luft, der er tungt fyldt med vanddamp, hvilket spiller den særlige rolle i steriliseringen. Kogning af en prøve i 30 minutter eller mere vil dræbe praktisk talt alle tilstedeværende vegetative celler, men vil ikke dræbe sporer, som kan spire kort derefter og genoptage væksten. Konklusion er, at kogning er en utilstrækkelig handling til at opnå sterilisering.

Handling mod mikroorganismer

Fugtig varme forårsager ødelæggelse af mikroorganismer ved denaturering af makromolekyler, overvejende proteiner. Destruktion af celler ved lysering kan desuden spille en rolle. Mens sterilitet indebærer ødelæggelse af fritlevende organismer, der kan vokse i en prøve, medfører sterilisering ikke nødvendigvis ødelæggelse af infektiøse stoffer. Prioner er et eksempel på et infektiøst middel, der kan overleve sterilisering ved fugtig varme, afhængigt af forholdene.

Validering

For at lette effektiv sterilisering ved damp og tryk er der flere metoder til verifikation og indikation, der anvendes; disse inkluderer farveændrende indikatorbånd og biologiske indikatorer. Ved anvendelse af biologiske indikatorer steriliseres prøver, der indeholder sporer af varmebestandige mikrober, som illustreret af Geobacillus stearothermophilis ved siden af ​​en standardbelastning, og inkuberes derefter i sterile medier (ofte indeholdt i prøven i en glasampul, der skal brudt efter sterilisering). En farveændring i medierne (indikerer syreproduktion af bakterier; kræver, at mediet formuleres til dette formål), eller udseendet af uklarhed (uklarhed, der indikerer lysspredning af bakterieceller) indikerer, at sterilisering ikke blev opnået, og steriliseringscyklussen kan være behov for revision eller forbedring.

Brugte metoder

Tyndallization

En mere effektiv handling er, der bruger tre successive dampbehandlinger for at opnå sterilisering i løbet af tre dage. Dette virker ved at dræbe vegetative celler, tillader spiring af overlevende sporer og dræbe de resulterende vegetative celler, før de har tid til at danne sporer. Eventuelle overlevende sporer fra den første behandling eller tilfældigtvis dannede sporer i den første inkubationsperiode dræbes i en tredje dampcyklus.

Højt tryk

En mere tydelig anvendt handling, når forlænget varme ikke er et problem, er at bruge en autoklav eller trykskog. Ved sterilisering på denne måde anbringes prøver i et dampkammer på en hylde eller hævet gulv, og kammeret lukkes og opvarmes, så damp tvinger luft ud af ventilationshullerne eller udsugningen. Tryk påføres derefter, så den indvendige temperatur når 121 ° C (250 ° F), og denne temperatur opretholdes i mellem 15 og 30 minutter. Denne forhøjede temperatur og tryk er tilstrækkelig til at sterilisere prøver af enhver tydeligt stødt mikrober eller sporer. Kammeret får derefter lov til at afkøle langsomt eller ved passiv varmeafledning; det er sjældent, at der påføres tvungen afkøling, eller at trykket udluftes bevidst. Tryksterilisering er den fremherskende handling, der anvendes til medicinsk sterilisering af varmebestandigt værktøj,og til sterilisering af materialer til mikrobiologi og et andet felt, der kræver aseptisk teknik.

I tilfælde, hvor genstande skal steriliseres til øjeblikkelig brug, kan flashsterilisering anvendes. Flash-teknikker kører konsekvent i mindstetiden, temperaturen eller trykket og kan ofre nogle sikkerhedsforanstaltninger, som illustreret af evnerne til at validere med biologiske indikatorer eller forhindre forurening. Der tages konsekvent yderligere protokoller for at afbøde ofrene; flashsteriliseringsudstyr opbevares ofte i et operationsrums sterile felt, damp-penetrerende beskyttende emballage kan bruges til forpakning af genstande, og især kan konstruerede systemer til stiv steriliseringsbeholder genbruges.

Sterilitetssikringsniveau

I mikrobiologi er sterilitetssikringsniveau (SAL) sandsynligheden for, at en enkelt enhed, der er blevet udsat for sterilisering, alligevel forbliver ikke-steril.

Det er aldrig muligt at bevise, at alle organismer er blevet ødelagt, da sandsynligheden for overlevelse af en individuel mikroorganisme aldrig er nul. Så SAL bruges til at udtrykke sandsynligheden for overlevelse. F.eks. Indstiller medicinske gadgetproducenter deres steriliseringsprocesser for en ekstremt lav SAL, som illustreret af 10 −6, hvilket er en 1 til 1, 000, 000 chance for en ikke-steril enhed. SAL beskriver desuden dræbningseffektiviteten af ​​en steriliseringsmetode. En meget effektiv steriliseringsmetode har en meget lav SAL.

Tyndallization

Tyndallisering er en metode, der stammer fra det nittende århundrede til sterilisering af stoffer, sædvanligvis mad, opkaldt efter dens opfinder, videnskabsmand John Tyndall, der kan bruges til at dræbe varmebestandige endosporer. På trods af betragtet som gammeldags, er det endnu lejlighedsvis brugt.

En enkel og effektiv steriliserende handling, der klart anvendes i dag, er autoklavering: opvarmning af stoffet, der steriliseres til 121 ° C i 15 minutter i et trykksystem. Hvis autoklavering ikke er mulig på grund af mangel på udstyr, eller behovet for at sterilisere noget, der ikke kan modstå den højere temperatur, kan upresseret opvarmning i en længere periode ved en temperatur på op til 100 ° C, vandets kogepunkt, muligvis bruges. Varmen dræber bakteriecellerne; selvom bakteriesporer, der senere kan spire til bakterieceller, kan overleve. Kan bruges til at ødelægge sporer.

Tyndallisering består virkelig af at opvarme stoffet til kogepunkt (eller bare lidt under kogepunkt) og holde det der i 15 minutter, tre dage i serie. Efter hver opvarmning tillader hvileperioden sporer, der har overlevet, at spire til bakterieceller; disse celler dræbes ved næste dags opvarmning. I hvileperioderne holdes det stof, der steriliseres, i et fugtigt miljø ved en varm stuetemperatur, hvilket bevirker spiring af sporer. Når miljøet er gunstigt for bakterier, er det befordrende for spiring af celler fra sporer, og sporer dannes ikke fra celler i dette miljø (se bakteriesporer).

Metoden er sædvanligvis effektiv i praksis. Men det betragtes ikke som helt pålideligt - nogle sporer kan overleve og senere spire og formere sig. Det bruges ikke ofte i dag, men bruges til sterilisering af nogle ting, der ikke kan modstå opvarmning under tryk, som illustreret af plantefrø.

Sterilisering med tør varme

Tørvarmesterilisering af en artikel er en af ​​de tidligste former for sterilisering, der praktiseres. Den bruger varm luft, der enten er fri for vanddamp eller har meget lidt af den, hvor denne fugtighed spiller en minimal eller ingen rolle i steriliseringsmetoden.

Metode

Tørvarmesteriliseringsfremgangsmåden udføres ved ledning; det er, hvor varme absorberes af den ydre overflade af et emne og derefter føres indad til det næste lag. Til sidst når hele emnet den rette temperatur, der er nødvendig for at opnå sterilisering. Den korrekte tid og temperatur til sterilisering med tør varme er 160 ° C (320 ° F) i 2 timer eller 170 ° C (340 ° F) i 1 time eller i tilfælde af højhastigheds varmluftssterilisatorer 190 ° C (375 ° F)) i 6 til 12 minutter.

Elementer skal være tørt før sterilisering, da vand vil forstyrre metoden. Tør varme ødelægger mikroorganismer ved at forårsage denaturering af proteiner.

Tilstedeværelsen af ​​fugtighed, som illustreret ved dampsterilisering, fremskynder signifikant varmeindtrængningen.

Der er to typer varmluftkonvektion (konvektion refererer til cirkulation af opvarmet luft i ovnens kammer) sterilisatorer:

Tyngdekraftkonvektion

Mekanisk konvektion

Mekanisk konvektionsproces

En mekanisk konvektionsovn indeholder en blæser, der aktivt tvinger opvarmet luft gennem alle kammerets områder. Strømmen, som blæseren skaber, sikrer ensartede temperaturer og den samme overførsel af varme gennem hele belastningen. Af denne grund er den mekaniske konvektionsovn den mere effektive af de to processer.

Varm luft med høj hastighed

Et endnu mere effektivt system end konvektion anvender deturbuleret varm luft, der tvinges gennem et jetgardin ved 3000ft / minut.

Instrumenter, der bruges til tørvarmesterilisering

Instrumenter, der bruges til tørvarmesterilisering inkluderer varmluftsovn, forbrænding eller forbrænding, flammende, stråling, mikrobølgeovn, bunsenbrænder og glasperle sterilisator.

Effekt på mikroorganismer

Tør varme lyserer proteinerne i enhver organisme, forårsager oxidativ skade på frie radikaler, forårsager tørring af celler og kan endda forbrænde dem til aske, som ved forbrænding.

Aseptik

Asepsis er den tilstand, hvor den er fri for sygdomsfremkaldende mikroorganismer (såsom patogene bakterier, vira, patogene svampe og parasitter). Der er to kategorier af asepsis: medicinsk og kirurgisk. Den moderne opfattelse af asepsis stammer fra de ældre antiseptiske teknikker, et skift, der blev indledt af forskellige individer i det 19. århundrede, der introducerede praksis, som illustreret ved sterilisering af kirurgiske værktøjer og brug af kirurgiske handsker under operationer. Målet med asepsis er at eliminere infektion, ikke at opnå sterilitet. Ideelt set er et kirurgisk felt sterilt, hvilket betyder, at det er fri for alle biologiske forurenende stoffer (f.eks. Svampe, bakterier, vira), ikke kun dem, der kan forårsage lidelse, forvirring eller gæring. Selv i en aseptisk tilstand kan en tilstand af steril inflammation udvikle sig.Udtrykket henviser ofte til den praksis, der bruges til at fremme eller inducere asepsis i et operativt felt inden for kirurgi eller medicin for at forhindre infektion.

Handling

Asepsis henviser til enhver driftsform, der udføres under sterile forhold. Dette inkluderer medicinske og laboratorieteknikker (f.eks. Med bakteriekulturer). Der er to typer asepsis - medicinsk og kirurgisk. Medicinsk eller ren asepsis reducerer antallet af organismer og forhindrer deres spredning; kirurgisk eller steril asepsis inkluderer procedurer til eliminering af mikroorganismer fra et område og praktiseres af kirurgiske teknologer og sygeplejersker. I sidste ende afhænger vellykket brug af aseptiske operationer af en kombination af forberedende handlinger. Såsom