Kontrol og læring af motoriske færdigheder og verbal feedback: Kontrol og læring af motoriske færdigheder og verbal feedback

By Lars Olesen

Bogen besvarer følgende to spørgsmål: (1) Hvordan kan komplicerede, hurtige færdigheder tænkes at være kontrolleret, og hvordan kan påvirkningen og læringen i dette kontrolsystem tænkes at foregå? (2) Hvordan kan underviseren verbalt give feedback på udøverens præstation af en kompliceret, hurtig færdighed for at skabe den bedst mulige motoriske læring hos udøveren?

For det første etableres en forståelse for motorisk kontrol og læring. Med Nikolai Bernstein argumenteres for, at færdigheder er repræsenteret i hjernen gennem topologiske og kinæstetiske skemaer, som tager højde for at færdigheder er forskellige fra gang til gang, men også ligner hinanden. Skemaet knyttes til selve bevægelserne gennem det motoriske hierarki, som er den struktur der gør, at kroppen kan være selvorganiserende. Der argumenteres for, at læringen i kontrolsystemet indebærer en fejlsøgning og optimering på alle niveauer af det motoriske hierarki, og at læreren bør kende processerne bag den motoriske kontrol og læring for at kunne give den rette verbale feedback.

For det andet diskuteres hvordan augmented, verbal feedback kan gives for at fremme læringen. Der argumenteres for, at verbal feedback er et underviserredskab, der har det formål at gøre udøveren bedre i stand til at tilpasse og omforme bevægelser, så de bliver mere hensigtsmæssige i forhold til et læringsmål. Tre konkurrerende hypoteser om feedback diskuteres. Guidance-hypotesen forudsiger at verbal feedback er vejledende, men at tilbagemelding også kan skabe afhængighed. Stabilitetshypotesen siger, at hyppig feedback skaber dårligere læring, fordi udøveren laver små, unødvendige korrektioner til færdigheder, som altid vil variere lidt. Constrained action-hypotesen foreslår, at læringen er bedre for udøvere, der har et eksternt fokus for opmærksomhed, fordi udøverne derved ikke retter for megen opmærksomhed mod de detaljerede bevægelser, som alligevel organiseres relativt automatisk.

Konkluderende argumenteres for at constrained action-hypotesen tilsyneladende har den største forklaringskraft, men at det er nødvendigt med mere forskning på området, hvor alle tidligere undersøgelser om motorisk læring og feedback bør diskuteres i forhold til de nyere indsigter.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 12, 2019
• ISBN: 9788743011378

Lars Olesen

Lars Olesen er cand.scient. i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet. Til daglig lærer på Vejle Idrætshøjskole, hvor han underviser i styrketræning, ernæring og teambuilding - og uddanner fitnessinstruktører for DGI og DIF's Foreningsfitness.

Book preview

LARS OLESEN

BEVÆGELSER OG VERBAL FEEDBACK

Kontrol og læring af motoriske færdigheder og verbal feedback

BOOKS ON DEMAND

Introduktion

Denne bog er baseret på et speciale skrevet fra Syddansk Universitet med titlen Kontrol og læring af motoriske færdigheder og verbal feedback fra 2006.

I det følgende gengives det nøjagtige abstract fra specialet, som også er emnet for denne bog.

Abstract for specialet

Specialet besvarer følgende to spørgsmål: (1) Hvordan kan komplicerede, hurtige færdigheder tænkes at være kontrolleret, og hvordan kan påvirkningen og læringen i dette kontrolsystem tænkes at foregå? (2) Hvordan kan underviseren verbalt give feedback på udøverens præstation af en kompliceret, hurtig færdighed for at skabe den bedst mulige motoriske læring hos udøveren?

For det første etableres en forståelse for motorisk kontrol og læring. Med Nikolai Bernstein argumenteres for, at færdigheder er repræsenteret i hjernen gennem topologiske og kinæstetiske skemaer, som tager højde for at færdigheder er forskellige fra gang til gang, men også ligner hinanden. Skemaet knyttes til selve bevægelserne gennem det motoriske hierarki, som er den struktur der gør, at kroppen kan være selvorganiserende. Der argumenteres for, at læringen i kontrolsystemet indebærer en fejlsøgning og optimering på alle niveauer af det motoriske hierarki, og at læreren bør kende processerne bag den motoriske kontrol og læring for at kunne give den rette verbale feedback.

For det andet diskuteres hvordan augmented, verbal feedback kan gives for at fremme læringen. Der argumenteres for, at verbal feedback er et underviserredskab, der har det formål at gøre udøveren bedre i stand til at tilpasse og omforme bevægelser, så de bliver mere hensigtsmæssige i forhold til et læringsmål. Tre konkurrerende hypoteser om feedback diskuteres. Guidance-hypotesen forudsiger at verbal feedback er vejledende, men at tilbagemelding også kan skabe afhængighed. Stabilitetshypotesen siger, at hyppig feedback skaber dårligere læring, fordi udøveren laver små, unødvendige korrektioner til færdigheder, som altid vil variere lidt. Constrained action-hypotesen foreslår, at læringen er bedre for udøvere, der har et eksternt fokus for opmærksomhed, fordi udøverne derved ikke retter for megen opmærksomhed mod de detaljerede bevægelser, som alligevel organiseres relativt automatisk.

Konkluderende argumenteres for at constrained action-hypotesen tilsyneladende har den største forklaringskraft, men at det er nødvendigt med mere forskning på området, hvor alle tidligere undersøgelser om motorisk læring og feedback bør diskuteres i forhold til de nyere indsigter.

Abstract in english

The thesis answers two questions: (1) How are complex, ballistic skills controlled and learned? (2) How can the teacher give verbal feedback to the learner to optimize the learner's learning process?

Firstly, the thesis establishes an understanding of the processes behind motor control and learning of complex, ballistic skills. With Nikolai Bernstein the thesis establishes an understanding where skills are represented as topological and kinesthetic engrams in the brain. The engrams are the structure which enables the body to coordinate and control movements which are similar, but still vary. The engrams manifest themselves in movements through a motor hierarchy, which enables the body to be self organizing.

Secondly, the thesis discusses how augmented, verbal feedback can be provided to advance learning of those skills. Verbal feedback is one available tool for the teacher to enable the learner to optimize the movements of the skill. The thesis discusses three competing hypotheses. Firstly, the guidance hypothesis suggests that augmented feedback guides the learner to a better performance, but degrades learning because it causes the learner to be dependent of the feedback. Secondly, the stability hypothesis suggests that frequent feedback degrades learning because the learner makes minor adjustments to the movement, also when it is not necessary. Thirdly, the constrained action hypothesis suggests that an external focus of attention is superior to an internal focus of attention when providing feedback. The internal focus degrades learning because the learner focuses too much on own body movements, and thus interfere with the otherwise automatic control processes.

The thesis concludes that the constrained action hypothesis provides the best theoretical framework for understanding most of the findings in the literature. However, more research into complex, ballistic movements and feedback are needed to elaborate on these conclusions.

Bevægelser og verbal feedback

Kontrol og læring af motoriske færdigheder og verbal feedback

Abstract

Bogen besvarer følgende to spørgsmål: (1) Hvordan kan komplicerede, hurtige færdigheder tænkes at være kontrolleret, og hvordan kan påvirkningen og læringen i dette kontrolsystem tænkes at foregå? (2) Hvordan kan underviseren verbalt give feedback på udøverens præstation af en kompliceret, hurtig færdighed for at skabe den bedst mulige motoriske læring hos udøveren?

For det første etableres en forståelse for motorisk kontrol og læring. Med Nikolai Bernstein argumenteres for, at færdigheder er repræsenteret i hjernen gennem topologiske og kinæstetiske skemaer, som tager højde for at færdigheder er forskellige fra gang til gang, men også ligner hinanden. Skemaet knyttes til selve bevægelserne gennem det motoriske hierarki, som er den struktur der gør, at kroppen kan være selvorganiserende. Der argumenteres for, at læringen i kontrolsystemet indebærer en fejlsøgning og optimering på alle niveauer af det motoriske hierarki, og at læreren bør kende processerne bag den motoriske kontrol og læring for at kunne give den rette verbale feedback.

For det andet diskuteres hvordan augmented, verbal feedback kan gives for at fremme læringen. Der argumenteres for, at verbal feedback er et underviserredskab, der har det formål at gøre udøveren bedre i stand til at tilpasse og omforme bevægelser, så de bliver mere hensigtsmæssige i forhold til et læringsmål. Tre konkurrerende hypoteser om feedback diskuteres. Guidance-hypotesen forudsiger at verbal feedback er vejledende, men at tilbagemelding også kan skabe afhængighed. Stabilitetshypotesen siger, at hyppig feedback skaber dårligere læring, fordi udøveren laver små, unødvendige korrektioner til færdigheder, som altid vil variere lidt. Constrained action-hypotesen foreslår, at læringen er bedre for udøvere, der har et eksternt fokus for opmærksomhed, fordi udøverne derved ikke retter for megen opmærksomhed mod de detaljerede bevægelser, som alligevel organiseres relativt automatisk.

Konkluderende argumenteres for at constrained action-hypotesen tilsyneladende har den største forklaringskraft, men at det er nødvendigt med mere forskning på området, hvor alle tidligere undersøgelser om motorisk læring og feedback bør diskuteres i forhold til de nyere indsigter.

Abstract

The thesis answers two questions: (1) How are complex, ballistic skills controlled and learned? (2) How can the teacher give verbal feedback to the learner to optimize the learner's learning process?

Firstly, the thesis establishes an understanding of the processes behind motor control and learning of complex, ballistic skills. With Nikolai Bernstein the thesis establishes an understanding where skills are represented as topological and kinesthetic engrams in the brain. The engrams are the structure which enables the body to coordinate and control movements which are similar, but still vary. The engrams manifest themselves in movements through a motor hierarchy, which enables the body to be self organizing.

Secondly, the thesis discusses how augmented, verbal feedback can be provided to advance learning of those skills. Verbal feedback is one available tool for the teacher to enable the learner to optimize the movements of the skill. The thesis discusses three competing hypotheses. Firstly, the guidance hypothesis suggests that augmented feedback guides the learner to a better performance, but degrades learning because it causes the learner to be dependent of the feedback. Secondly, the stability hypothesis suggests that frequent feedback degrades learning because the learner makes minor adjustments to the movement, also when it is not necessary. Thirdly, the constrained action hypothesis suggests that an external focus of attention is superior to an internal focus of attention when providing feedback. The internal focus degrades learning because the learner focuses too much on own body movements, and thus interfere with the otherwise automatic control processes.

The thesis concludes that the constrained action hypothesis provides the best theoretical framework for understanding most of the findings in the literature. However, more research into complex, ballistic movements and feedback are needed to elaborate on these conclusions.

Table of Contents

Chapter 1 Indledning

1.1 Læsevejledning

1.2 Begrebsafklaring

1.3 Tak!

Chapter 2 Metode

2.1 Om valg af teorier

2.2 Generelle betragtninger om forskningen på området

2.3 Litteraturstudium

2.4 Videnskabsteoretisk forankring

Chapter 3 Motorisk kontrol og læring

3.1 Færdigheder

3.2 Motorisk kontrol

3.3 Behandling af feedback

3.4 Motorisk læring

3.5 Måling af læring: Læring og præstation?

3.6 Stadier for færdighedstilegnelse

3.7 Opsamling og diskussion

3.8 Udblik til feedback

Chapter 4 Hvordan feedback?

4.1 Undervisning

4.2 Begrebet feedback

4.3 Effekter af feedback

4.4 Forkert feedback er skadeligt for læringen

4.5 Underviserfeedback er ikke nødvendig?

4.6 Underviserfeedback er gavnlig

4.7 Augmented feedback er nødvendig for læring

4.8 Opsamling og diskussion

4.9 Retningslinjer for feedback

Chapter 5 Konklusion

5.1 Perspektivering

Chapter 1 Indledning

Som studerende har jeg lært, hvordan det er godt at organisere træningen, og hvordan jeg kan analysere bevægelser både anatomisk og biomekanisk. Bevægelsesanalysen kan danne baggrund for at give konstruktiv feedback på en udøvers bevægelser. Jeg stødte imidlertid aldrig på tilbundsgående teoretiske betragtninger om den feedback, underviseren kan benytte sig af.

Som udøver har jeg altid interesseret mig for idrætsgrene med komplekse færdigheder, der udføres hurtigt, fx spark og kast. Jeg har oplevet irritationen, når træneren sætter en øvelse i gang og straks retter på det første fejltrin, man laver.

Som underviser har jeg utallige gange forsøgt at hjælpe en udøver med at lære en motorisk færdighed, uanset om vedkommende er begynder og stifter bekendtskab med færdigheden for første gang, eller vedkommende er øvet og vil udføre færdigheden mere hensigtsmæssigt.

Jeg har hovedsageligt undervist i boldspil med komplicerede, hurtige bevægelser. Jeg har set, hvordan udøvere pludselig lykkes med en færdighed efter at have fået det helt rette råd, selvom de før har tumlet med færdigheden et stykke tid uden held. Jeg har også set, hvordan udøvere selv efter lang tids træning stadig ikke kan få en bevægelse til at fungere, selvom de har fået mange gode råd. Jeg har oplevet, at elever kalder opgivende på én og håber, at man kan fortælle dem, hvad de gør forkert, når de i en periode har trænet flittigt, men frugtesløst.

Underviseren kan give 'augmented feedback' (da: tilføjende feedback). Herunder vil jeg beskæftige mig med verbal feedback, som jeg opfatter som underviserens vigtigste redskab, da den er umiddelbart tilgængelig for alle undervisere, og samtidig er det tilsyneladende den feedbacktype, de fleste benytter sig af (Silverman, 1992). Jeg bruger i bogen verbal feedback synonymt med underviserfeedback.

Når udøveren bliver bedre til noget, sker det gennem indre processer i udøveren. Siden begyndelsen af det 20. århundrede er 'augmented feedback' blevet opfattet som væsentlig for den enkeltes læring af motoriske færdigheder (for kritiske gennemgange se Salmoni 1984; Magill 1984; Swinnen 1996), men betydningen af augmented feedback har måske også været overvurderet (se bl.a. Magill 1984). Jeg har ærgret mig over, at min tilbagemelding ofte er baseret på intuition snarere end systematiske planer for min feedback (Silverman, 1992), især når det tyder på, at succesfulde trænere adskiller sig fra de mindre succesfulde trænere i den type feedback, de giver til deres spillere (Tzetzis, 1997; Behets, 1997).

Det er tankevækkende, at jeg ikke i nogen undervisningssammenhæng er stødt på systematiske tanker om noget af det, jeg opfatter som et af mine vigtigste redskaber i undervisningen. Tanker om læringsprocessen har ofte haft mesterlæren som forbillede; kroppens tavse viden var et udiskuteret faktum. Derfor ønsker jeg at knytte en viden om motorisk kontrol og læring i den enkelte elev tættere sammen med en viden om, hvad underviseren specifikt kan gøre med sin tilbagemelding for at fremme