I denne artikel hopper vi ned i den enkelte tønde med rom og dækker dermed single cask-begrebet. Hvad betyder det og hvordan skal man forstå udtrykket? Er der nogen tendenser som typisk går igen, når man får fingrene i en single cask-aftapning? Og er single cask rum bare det ypperligste af det ypperligste? Læs med og bliv klogere her!
Kort fortalt, så dækker single cask-begrebet over en meget begrænset måde at tappe på; som aftapper holder man sig ganske enkelt til én tønde, som tømmes ud i x-antal flasker, og som herefter får påsat en unik etikette som beskriver netop dén rom, som kom fra netop dét fad. Normen ift. at aftappe rom og whisky er, at man udvælger et bredt udsnit af fade fra lageret – måske 50-200 ad gangen, alt efter hvor stor producenten er – som man så blander sammen i store beholdere. Dertil justeres smagen ofte med andre tønder fra lageret, for at ramme smagen af den forrige batch, så godt som muligt. Sådan bliver de store mærker til, og det kræver utrolig præcision og knowhow af destilleriets mesterblander. Det er dermed noget nemmere at arbejde med enkeltfadsaftapninger, da disse stræber efter at være unikke og altid anderledes.
Når jeg fortæller, at rom oftest er et batchbaseret produkt, som blandes af rom fra mange forskellige fade, hører jeg ofte folk spørge: . Og der er mange ting, som er misforstået i dén sætning. For det første er langt den meste single malt whisky, ligesom langt den meste rom, også et batchproduceret produkt, som er sammenstykket af whisky fra mange fade. For det andet refererer ordet “single” i single malt
