Ditlev Tamm om romersk ferielekture

I ÅR VILLE DEN LEGENDARISKE italienske forfatter og professor i semiotik Umberto Eco (1921-2016) være fyldt halvfems år. Det har i Italien givet anledning til ny omtale og genudgivelser af tekster af Eco, der nok er mest kendt for sin roman ’Rosens Navn’ fra 1980, som trods sit ganske komplicerede plot og lærde tilgang fik millioner af læsere og gjorde sin forfatter verdensberømt. Men den højt begavede forfatter skrev meget andet, både sprænglærde værker om semiotik, som er noget med tydning af sproglige tegn, andre romaner og en lang række essays, hvor han ofte ser på tingene fra en skæv og sjov vinkel. Sidstnævnte gælder ikke mindst nogle tekster, hvor han tilsyneladende anbefaler ferielekture, men gør det på den måde, at han i spøg henviser til værker, som har et omfang eller en sværhedsgrad, der gør dem meget lidt egnet til læsning på stranden. Til gengæld får Eco så knyttet et par pudsige kommentarer til disse værker, og så kan man jo lære det, hvad enten man nu læser dem eller – mest sandsynligt –