Dossier

HELLE MARDAHL ALASTAIR PHILIP WIPER

Helle Mardahl, designer, stifter af Helle Mardahl, 45 år

I 2009 skulle jeg udstille på Wonderland Artspace i København med et stort akvarie, som jeg ville fylde med forskellige ting af mundblæst glas. Det var første gang, jeg besøgte en glaspusters værksted. De lægger aviser i vand og lader dem ligge i flere dage eller uger, og så bruger de dem til at formgive glasset. Lugten af de våde aviser og varmen fra ovnen skabte en klokke af glæde. Alle mine sanser blev stimuleret af varme og ild. Det var maskulinitet. Det var kræfter. Det var skønhed. Det var utilregneligt. Det var helt absurd lækkert. Jeg arbejdede meget med tekstiler dengang, men til udstillingen ledte jeg efter det modsatte materiale. Noget skrøbeligt. Jeg fandt ud af, at glas er et organisk materiale, man ved aldrig helt, hvordan det udarter sig i ovnen, eller hvordan farven præcis bliver. Der er aldrig to produkter, som er ens. Det er nok derfor, jeg lige pludselig blev tiltrukket af glas.

Jeg fortsatte med at lave kunst, både maleri, skulpturer og tekstilværker, og jeg udstillede på gallerier i København, Berlin, New York og Mexico, indtil 2016, hvor jeg fik konstateret brystkræft. Jeg vidste godt, at der var en stor sandsynlighed for, at jeg ville få sygdommen, da alle kvinderne på min fars side har haft det. Det ændrede mit liv. Jeg var bange for at dø. Det er jeg sådan set stadig. Det er noget, jeg dealer med hver dag. Frygten for, at det kommer tilbage. Man er altid på vagt og mærker efter: Åh nej, er det nu tilbage! Det er et helvede at leve i. Jeg fik det som 39-årig, og der er mange, som bliver raske og aldrig bliver syge igen. Det er sådan, jeg er nødt til at tænke. Og så må jeg arbejde med mig selv. Lave min meditation og sørge for ikke at blive stresset. Prøve at formgive mit liv, så jeg kan tackle angsten i ro og fred. Det er lorten, man får med sig. Men der kom også meget smukt ud af sygdomsforløbet.

Jeg begyndte at tænke over, hvad jeg gerne villeOg om hvor jeg skulle bevæge mig hen for at føle mig hel. For at søge lykken.

You’re reading a preview, subscribe to read more.