MIKKEL BÜLOWLEHNSBY om at løse problemer

Mikkel Bülow-Lehnsby

47 år, bor i Hellerup Gift på 19. år med Agnete Bülow-Lehnsby og har 4 børn på 18, 16, 14 og 8 år. Elsker at morgenbade, stå på ski og bølgesurfe. Er elendig til det sidste, men arbejder på at anlægge en stor surfbølge i København, så han endelig kan lære det.

NREP er en af Europas største og ledende ejendomsinvestorer med kontorer i Norden, Polen, Tyskland og England med omkring 500 NREP’ere. Ambitionen er at blive verdens dygtigste investor og produktudvikler i den urbane værdikæde, skabe bedre byer og ejendomme ved at kombinere mennesker, viden og kapital. Konkret strækker det sig i dag fra at drive flere forskellige boligplatforme såsom PlusHusene, Noli og Umeus til at investere i materialevirksomheder, der kan gøre det muligt at bygge bæredygtigt, til at revitalisere et byområde som Tingbjerg for at sikre, at det bliver en holistisk bæredygtig bydel til gavn for dets indbyggere.

I NREP STARTER vi altid vores møder med at tjekke ind. Vi deler, hvad vi føler lige nu, og hvad vi vil have ud af mødet. Det gør vi, fordi vores arbejdskultur er ’caring’, og fordi man har hele sin person med på arbejde, men vi er også klare i spyttet om, hvad vi skal have ud af mødet, så vi ikke risikerer at spilde hinandens tid. Så lad os tjekke ind: Læn dig tilbage. Slap af. Tænk over, hvordan du har det, og hvad du gerne vil have ud af mødet. Jeg begynder: Jeg er rolig, lidt spændt, og jeg har masser af energi, fordi min formiddag har været fyldt med gode samtaler og møder, som har rykket på ting, jeg går op i. Jeg er lidt nervøs for at blive interviewet, fordi jeg ikke før har sagt ja til at være med i noget, der kun handler om mig. Men lad os kaste os ud i det.

Jeg har altid været iværksætter og altid syntes, det var skægt at løse problemer. Det første problem var, at der ikke var nogen fester i 8. klasse, så dem arrangerede jeg. Siden blev det til skirejser. Senere lavede jeg et malerfirma i USA under mit bachelor-studie på University of Massachusets, hvor jeg sammen med en flok andre studerende malede husfacader. Det var sindssygt skægt. Min far og min mor blev bekymrede for, om jeg ville droppe studierne for at fokusere på at opbygge et malerfirma, så de fløj over og overbeviste mig om, at ”det kunne være en god ide bare lige at få en bachelorgrad, du kan jo altid lave et nyt malerfirma”. Det er egentlig skægt, da de begge selv var iværksættere, men græsset har det med at være grønnere på den anden side. Jeg har lært meget af mine forældre, især når det handler om værdier. Min mor voksede op i Østtyskland og flygtede under Berlinmuren gennem kloaksystemet, hjulpet af den vesttyske studenterforening, da hun var 18 år gammel. Hun ville ikke finde sig i kommunismens jerngreb, hun kæmpede for de ting, hun troede på, og tog ansvar for sit eget liv. Selv om hun kunne have