Mord på japansk

Baseret på befolkningsstørrelsen har Japan en af verdens laveste mordrater. Men nu og da bliver nationen imidlertid rystet af voldsomme forbrydelser, der fører til både utryghed og debat. Børn, der slår ihjel, massakrer på åben gade og bestialske drab af modbydelig karakter er blot eksempler på sager, der i efterkrigstiden har sendt chokbølger gennem det japanske samfund. Men intet er vel mere skræmmende, end når en morder aldrig bliver fundet, hvorved en sag forbliver uopklaret og spørgsmålene omkring den ubesvaret. Denne bog beskæftiger sig med 15 af de mest opsigtsvækkende drabssager i Japan i nyere tid, der alle har det tilfælles, at de aldrig er blevet opklaret. En pornomodel, der ligger død ved siden af en bilbrand. Tre ansatte, der findes skudt i et supermarked. En professor bliver dræbt på et universitet. Og 27 menneskerester bliver fundet i en park. Nogle gange er virkeligheden mere skræmmende end fiktionens verden, fordi sager som disse rent faktisk har fundet sted og fortsat fører til spekulationer, fordi man aldrig har fået svar på det store spørgsmål: hvem stod bag dem?

Baseret på befolkningsstørrelsen har Japan en af verdens laveste mordrater. Men nu og da bliver nationen imidlertid rystet af voldsomme forbrydelser, der fører til både utryghed og debat. Børn, der slår ihjel, massakrer på åben gade og bestialske drab af modbydelig karakter er blot eksempler på sager, der i efterkrigstiden har sendt chokbølger gennem det japanske samfund. Men noget, der altid formår at skabe opmærksomhed, er, når kvinder slår ihjel, eftersom det typisk er mænd, som tager livet af andre mennesker. Når kvinder begår drab, bliver der derfor ofte sat fokus på deres motiv, så dækningen af sager foregår ud fra et psykologisk perspektiv, hvor man i høj grad forsøger at forstå de følelser, der lægger til grund for forbrydelsen. Denne bog beskæftiger sig med 15 af de mest opsigtsvækkende drabssager i Japan i nyere tid, der alle har det tilfælles, at de er blevet begået af kvinder. Mie Taniguchi dræbte to børn i sin bil. Masumi Hayashi puttede arsenik i maden til en sommerfest. Yukie Kitamura satte ild til sin elskers hus. Og Chiyo Aizawa slog sin far ihjel efter at have været udsat for incest. Nogle gange er virkeligheden mere skræmmende end fiktionens verden, fordi sager som disse rent faktisk har fundet sted og dermed gør os opmærksomme på, at hvem som helst kan have evnen til at slå ihjel.

Baseret på befolkningsstørrelsen har Japan en af verdens laveste mordrater. Men nu og da bliver nationen imidlertid rystet af voldsomme forbrydelser, der fører til både utryghed og debat. Lokale seriemordere, massakrer på åben gade og massemord er blot eksempler på sager, der i efterkrigstiden har sendt chokbølger gennem det japanske samfund. Men intet er vel mere forfærdeligt, end når børn slår ihjel, hvorved mordsager tillægges et etisk dilemma, så det bliver sværere at straffe gerningspersonen for den forbrydelse, vedkommende har begået. Denne bog beskæftiger sig med 15 udvalgte drabssager fra nyere tid, hvor en eller flere gerningspersoner var under 18 år på gerningstidspunktet. En dreng slog sin familie ihjel på grund af dårlige karakterer. En pige blev halshugget af sin skolekammerat. En 17-årig dreng kaprede en bus. Og Junko Furuta blev holdt fanget i 40 dage og tortureret til døde af fire teenagedrenge. Nogle gange er virkeligheden mere skræmmende end fiktionens verden, fordi sådanne sager gør os opmærksomme på, at døden ikke kender nogen alder.

Baseret på befolkningsstørrelsen har Japan en af verdens laveste mordrater. Men nu og da bliver nationen imidlertid rystet af voldsomme forbrydelser, der fører til både utryghed og debat. Børn, der slår ihjel, massakrer på åben gade og bestialske drab af modbydelig karakter er blot eksempler på sager, der i efterkrigstiden har sendt chokbølger gennem det japanske samfund. Men intet skaber vel mere utryghed end seriemordere, der generelt set ikke værdsætter andres liv, så hvem som helst kan ende med at blive et offer for denne type forbrydere indtil den dag, de bliver anholdt og sendt bag tremmer. Denne bog beskæftiger sig med nogle af Japans værste seriemordere fra nyere tid fordelt over 15 sager. Tsutomu Miyazaki kidnappede og dræbte fire små piger. Kiyoshi Okubo tog livet af otte kvinder på lidt over en måned. Kiyotaka Katsuta var aktiv i ti år, før han omsider blev pågrebet. Og Takahiro Shiraishi udså sig sine ofre på Twitter. Nogle gange er virkeligheden mere skræmmende end fiktionens verden, fordi sager som disse er med til at sprede frygt i et ellers trygt samfund.