“Når man møder en shaman under fuldmåne, der vil have en med i en svedhytte, vil man så hellere sove?”

Bølgerne slår roligt mod badebroen. Ude på havet rejser øen Hven sig, og længere ude flader Sverige sig ud. Bagved ligger Susse Wolds lille, hvidkalkede fiskerønne, hvorfra den hvide skorsten stikker op af det mørke stråtag. Det meste af året begynder hun sin morgen med at springe i bølgerne, mens hun forbereder sig mentalt til dagen med en lille bøn:

“Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Mod til at ændre de ting, jeg kan. Og visdom til at se forskellen.”

“Det er ude i den farlige ydergrænse, at udviklingen sker både i livet og i kunsten”

“Jeg tager et håndklæde om min lille, fede krop, og så bum, hopper jeg i vandet. Dernæst hen under den varme bruser, så et koldt skyl, og så er jeg vågen. Er det ikke fantastisk?” spørger den 81-årige skuespiller begejstret, mens vinden trækker i hendes hår: “Det er det altså!”

Susse Wold og hendes mand, skuespilleren Bent Mejding, har ejet huset for enden af den smalle, snoede vej i Humlebæk i Nordsjælland i over 20 år. Tidligere brugte de det mest om sommeren, for de havde også deres store hus på Frederiksberg, men det solgte de for nylig. For Susse Wold var det i første omgang et enormt skridt, for hele hendes identitet lå i huset, hvor de havde boet et halvt århundrede. Men undervejs gik det op for hende, at flytningen ikke var en afslutning, men en begyndelse. Hun endte med at have en lykkelig tid med de gamle scrapbøger og minder på villaloftet, før hun til sidst smed stort set alt andet end fotografierne ud. “Ej, ved du hvad, sådan at hænge sig i gamle interview, hvor man som 22-årig talte om liv og død. Eller de gamle anmeldelser: ‘Hun var den bedste’ og prisoverrækkelser og bla-bla-bla, hvad skal man med det? Jeg syntes, det var mægtig sjovt at kigge på en times tid, men nej. Ud med det!” siger hun, da hun atter har sat sig inden for i sofaen med udsigt til havet:

“Jeg elskede det hus, og det var vanskeligt at flytte derfra. Men det var også på tide at komme videre. Det er meget vigtigt at kunne sige farvel, for ellers kan man ikke sige goddag til noget andet.”

Til casting

For tiden er Susse Wold aktuel i Thomas Vinterbergs nyeste film ‘Druk’. Da hun blev tilbudt rollen som rektor på det gymnasium, hvor størstedelen af filmen foregår, var hun med egne ord i ‘fuldstændigt i lykkeland’. Hun og Vinterberg havde nemlig arbejdet sammen på Jagten’, der havde premiere i 2012. Hun var glad for sin egen rolle som leder af en børnehave i provinsen, men måske endnu vigtigere var Vinterberg den første instruktør, der henvendte sig til hende og troede, at hun kunne spille andet end en ‘dejlig dame’. Siden hun spillede den erotiske Fru Junckersen i filmatiseringen af Klaus Rifbjergs ’Den kroniske uskyld’ i 1985, havde hun nemlig konsekvent sagt nej til roller de efterfølgende 27 år.